Videoklip

Se alle

Jakob Ankersen spås en flot karriere.

Fodbold | Esbjerg
31/07/2012

Af Kim Westphal

Ankersen forlænger

Jakob Ankersen forlænger frem til 2016

Talentfuld Jakob Ankersen har netop forlænget sin kontrakt med EfB frem til midten af 2016.
Den hurtige back/kantspiller kan gennemgået en nærmest kometagtig udvikling i EfB, og den har han tænkt sig at fortsætte i de kommende sæsoner. Foreløbig har han ikke travlt med at få opfyldt sine udlandsdrømme i et af sine fodboldmæssige favoritlande, Holland og Belgien.
- Jeg kan vel næsten tillade mig at kalde mig stamspiller i EfB, og det ville da være tosset at komme til en udenlandsk klub og risikere at skulle sidde på udskiftningsbænken. Jeg prioriterer spilletid rigtig højt, og det får jeg i Esbjerg, hvor jeg har spillet altid. Jeg udviklede mig meget i sæsonen i Betsafe Ligaen, nu skal jeg arbejde videre med at hæve mit bundniveau og med tiden forhåbentlig blive en profil i Superligaen, siger Jakob Ankersen.
Træner Thorup er glad:
- Det er glædeligt, at vi er i stand til at beholde endnu en af vore unge spillere, og at vi får mulighed for at bygge endnu mere på Jakobs fodboldmæssige udvikling til gavn for både ham selv og holdet. Han har allerede udviklet sig fantastisk, siden han fik et gennembrud mod slutningen af den seneste sæson i Superligaen. Jakob har nogle af de færdigheder, der bliver stadig mere efterspurgt i topfodbold: Fart, udholdenhed og uforudsigelighed. Han gør intuitivt det uventede, og det skaber uro i modstandernes rækker, siger Jess Thorup.
Thorup ser et stort potentiale i Jakob Ankersen og deler forhåbningen om, at han i de kommende sæsoner kan udvikle sig til en profil i dansk fodbold. Han har siden debuten for knap to år siden spillet 51 kampe og scoret syv mål for EfB.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside