Videoklip

Se alle

Fritid | Varde
06/08/2012

Af

Åben Have med flotte træskulpturer og stenfigurer

På Bredhovej nr. 12 ligger en af de mere specielle haver her i lokalområdet.

Irene Andersen og Bertel Strebøl har på 9.000 kvm. skabt en have med masser af  overraskende elementer når man bevæger sig rundt i haven.
Stierne snor sig rundt om store blomserbuske for så at afsløre en smuk træskulptur af Egtvedpigen, Holger Danske eller Æ Potkurn (Det er jysk og betyder pottekonen).
I haven ses også mange tilklippede stedsegrønne træer, og for tiden er Irene og Bertel i gang med at opføre en overdækket hytte i haven.
Irene fortæller, at frosten i foråret desværre tog nogle af hendes store fuchsia-buske, heldigvis overlevede de fleste den skrappe kur.
Hun fortæller ligeledes, at den våde sommer, vi netop nu oplever i fuldt mål, gør det svært for havefolket, ukrudtet vokser uanset om man kan gøre rent i haven eller ej.
Bertel har som altid haft gang i træ- eller stenværktøjet, og der er flere nye skulpturer i haven. Og kan du se dit snit til at liste om bagved staldbygningen, så får du en oplevelse ved at se den 3 meter store viking han arbejder på for tiden - et kæmpearbejde.
Bertel fortæller, at han altid arbejder bedst fra morgenstunden »Når man altid har været vant til at stå tidligt op, så har man det bedst med at blive ved med det. Da er inspirationen størst, og arbejdet skrider let«.
Irene og Bertels have på Bredhovej var åben sidste weekend i juli, og var godt besøgt af folk langvejs fra.
Der er endvidere åbent for interesserede i de 3 sidste weekender af august.


Kommentarer
• Tilbage til avisens forside