Videoklip

Se alle

Børn | Fest | Varde
01/06/2012

Af

Cykelfest og trylleshow

Dagplejen i Næsbjerg har gennem længere tid arbejdet på at skaffe penge til nogle Christiania-cykler, så dagplejebørnene kan komme lidt længere omkring.

Pt. er der sponsoreret 1 cykel fra Næsbjerg Auto, Varde Kommune har stillet 1 til rådighed, mens dagplejen selv har skrabt penge sammen, og fået sponsorpenge ind, til endnu 2 cykler. Desuden har en enkelt dagplejer selv investeret i en cykel.
Tømrermester Jesper Sand og Susanne Søvig, Salon Sus, har sponsoreret cykelhjelme.

Med 11 dagplejere og tilhørende børn mangler der altså endnu penge til 6 cykler, for at alle kan komme med.
Tovholder for dagplejer-gruppen, Britta Gregersen, siger, at det nok er for meget at tro på, at der bliver råd til en cykel til alle 11 dagplejere.

Men - siger hun også - vi arbejder da for sagen, og allerede den 19. august er vi på banen igen, og arrangerer et stort loppemarked på Næsbjerg Skole. Har man lyst til at deltage, kan man melde sig til en bod hos en af dagplejemødrene.

Cykelfesten blev holdt torsdag formiddag ved Spejderhytten, hvor dagplejen skulle modtage cykel nr. 4 og 5. Men festen måtte holdes uden disse, for chaufføren der skulle levere de 2 cykler var faret vild i det vestjyske vejnet, og nåede ikke frem til tiden.

Besøg af prinsesse Tryl
Cykelfesten havde besøg af en rigtig tryllekunstner, nemlig Prinsesse Tryl, som med stor hjælp fra de ældste og mest modige børn tryllede både mus, en due og en kanin frem. Og alle børnene fik lov til at røre ved prinsesse Tryls søde dyr.

Efter trylleshowet skulle der leges med kulørte balloner, spises kage og drikkes saft.

Festen sluttede af med at alle spiste madpakker, inden turen gik hjem igen til en god og velfortjent middagslur.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside