Videoklip

Se alle

Ridder Frederik hjalp Sherif Haps med at ødelægge et trylleshow.

Forrige
Næste

Events | Haven | Livsstil | Musik | Sommer | Varde
07/08/2012

Af

Søndagsmusik i haven

Søndag eftermiddag strålede solen fra en skyfri himmel, og Jan Danneris’s have i Agerbæk var fyldt med masser af musikglade gæster.

Det er 2. år Jan afholder dette private arrangement, og inviterede musikalske venner fra nær og fjern til en uformel sammenkomst med masser af musik, god mad og hyggesnak.
Jan Danneris fortæller, at dette arrangement forhåbentlig bliver en tilbagevendende begivenhed. De mange gæster er venner og kammerater fra forskellige bands rundt i hele landet.
”Jeg har haft et booking-firma, og kender alt og alle indenfor musikbranchen” - siger Jan - ”og stedet her hvor jeg nu bor har de perfekte rammer for så stort et arrangement. Vi forventer mellem 100 og 110 gæster før dagen er omme.
Det er ikke ofte vi som musikere, har tid til at mødes, derfor nyder vi det, når vi endelig kan være sammen”.
I dagens og aftenens løb gik mellem 20 og 25 optrædende på scenen for at underholde, og med hver sin genre.
Jan Danneris selv havde i år også tid til at underholde gæsterne - ”Det var simpelthen et must i år, for sidste år havde jeg alt for travlt med selve arrangementet”.
Der var også noget for de alleryngste, Sherif Haps og Guffe havde nemlig lagt vejen forbi Jan Danneris’s have, og det kom der meget skæg og ballade ud af, og nogle vældig fine ballonfigurer.
De mange musikglade gæster og værten fortsatte festen til langt ud på natten, med ild på bålstedet og masser af fællessang.




Kommentarer
• Tilbage til avisens forside