Annonce
forside

Congo blev hans skæbne

Under en rundvisning på Grenaa Kirkegård ledet af museumsinspektør Nina Adamsen, så vi naturligvis stenene over mange af Grenaas succesfulde mænd og fik historien om deres betydning for byens udvikling. Men hen mod slutningen af turen kom vi forbi en gravsten over en ung mand, på den stod inskriptionen Lieutenant Holger Rikard-Petersen 17. April 1875 drog til Congo i Novbr. 1897 hjemvendt syg derfra April 1900, † Novbr. 1900. Sådan en tekst taler direkte til ens fantasi med den unge soldat fra Danmark, det fjerne Afrika, sygdom og al for tidlig død. Men også spørgsmål om hvordan han var kommet til Congo og hvorfor, trænger sig på.

Annonce