Entusiasme og erfaring gik hånd i hånd, og det kom der fint håndværk ud af.

Forrige
Næste

Børnehave | Esbjerg
15/06/2012

Af H.C. Andersen

Bedsteforældre i Farveladen

Børn og bedsteforældre nød hinanden i børnehaven Farveladen i Gørding.

Gørdings to børnehaver er slået administrativt sammen i forbindelse med kommunens fusioner på området. Kernehuset og Skovhytten hedder nu tilsammen »Farveladen«.
De gamle navne forsvinder nok ikke lige med det samme, men internt bruger man betegnelsen »Det gule Hus« om Kernehuset og »Det blå hus« om Skovhytten.
Ugeavisens udsendte besøgte »Det blå Hus« og var i dette tilfælde også morfar til Asger, som oven i købet fyldte 3 år samme dag.

Snobrød og træværksted
I Skovhytten var der kaffe med boller og kage ved ankomsten klokken 10, og derefter kunne man få en rundvisning af sit barnebarn, som stolt fremviste børnehavens »vognpark og legeplads.
I dagens anledning blev der også bagt snobrød, og mange fik gang i værktøjet og producerede små biler og skibe i træ, indtil madpakkerne kom på bordet.
Herefter skulle nogle af børnene sove middagssøvn - og hvem ved ? Måske var der også nogle af de voksne, der tog hjem og fik sig en »morfar« efter en formiddag i højt tempo. 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside