Brug cykelstierne og nyd naturen!

Hu-hej hvor det går. Fremad. Jeg har lånt en elcykel hos Kristians Cykler i Bramming og skal nu prøvekøre såvel cyklen som et par cykelstier mellem Bramming og Esbjerg. Lidt forsigtigt til en start – her onsdag klokken godt frokost. Dels er jeg ikke dus med cyklen endnu – den føles lidt tung p.g.a. batteriet, der er monteret under bagagebæreren – dels er cykelstien ud af Storegade/Vardevej i Bramming mildt sagt elendig.
Vardevejs-rundkørslen tager jeg på gå-ben, men herefter kommer der gang i cyklen. Jeg har Tømmerbyvej for mig selv, så jeg trykker på ”autopiloten” - den lille trekant på computeren, som slår det batteridrevne skub i ryggen til. Herligt. Holder øje med hastigheden: 24 – 26 – 28 km/tm……..Jo-jo. Dejlig natur: Fuglefløjt for oven og både valmuer og kornblomster i vejgrøften.
Frem af hovedet kommer helt af sig selv Pia Raugs smukke novembersang, hvor dagen males blå ”med en solskinsstribe på….” Jeg vælger lyset frem for skyggen – gi’r mig selv et puf i ryggen. Tror på alting – selv på lykken. Nu skal dagen males blå……..(godt der ikke er publikum til sangstemmen!)
Videre går det ud af den nye forbindelsescykelsti langs banen mod Sneum Å - og videre ind under viadukten og til Tjæreborg. Jeg møder ikke et øje på en hverdagsdag mellem klokken 12 og 13. Men jeg nyder det. Kan varmt anbefale ruten, hvor der undervejs er sørget for både bord og bænke til madpakke-stoppet og for luft til cyklen og vand til rytteren.
I Tjæreborg må jeg ud på offentlig vej, rundt i Guldbager-krydset og ud mod hovedvej 11. Der er igen en fin cykelsti langs Tjæreborgvej mod Esbjerg. Vejret er cykel-fint. Vel 18-20 grader og lidt vind. Skal huske at have pandebåndet på under cykelhjelmen i morgen, for det blæser jo ind tilørerne. I løbet af no time – tophastighed 30,2 (i snit vel noget mellem 20 og 25 km/t) - suser jeg gennem motorvejstunnelen og popper op ved ét af de kommunale mødesteder ved Veldbækvej. Videre ind ad Darumvej – og så er jeg hjemme.
Så skal batteriet afmonteres. Det har Lars Kristensen fra Kristians cykler instrueret mig fint i. Batteri og kabel med ind, så der kan lades op til i morgen tidlig, når jeg skal afsted den anden vej – Fra Esbjerg til Bramming.
Morgenturen er en dejlig oplevelse. Igen puffes jeg afsted, når det er nødvendigt. Jeg er faktisk allerede her på andendagen blevet afhængig af det der el-puf, tror jeg. Så kan jeg nemlig bedre nyde ruten, morgenen, konstatere, at byggen er skredet, at majsen står godt, men drømmer om sol, at ”vi cykel-pendlere” er en loge, som kækt siger go’morn’, når vi mødes. Men mærker jeg en snert af ”æv – du er jo motoriseret???”
Nej vel. Lader som ingenting!
Nu kommer endnu et tog. Ude under åben himmel er det igen fuglefløjt, der på frydefuld vis bryder den tyste morgenro. En ny dag er vågnet. Jeg har vel mødt en halv snes cykel-pendlere på vej mod Esbjerg. Hvorimod jeg har den modsatte vejbane for mig selv hele vejen.
Jeg er smuttet ad den anden cykelsti mod Tjæreborg her til morgen. Den er superfin, men igen må jeg lige være ekstra på vagt, da jeg skal gennem byen på de veje, som også bilerne kører på. Jeg får mig snirklet igennem og når den nye forbindelsessti, Sneum Å og videre ad Tømmerby til.
Så dukker Varde-rundkørslen igen op. To kilometer til Bramming, står der. Ad den famøse smalle og dårligt vedligeholdte cykelsti – som til overflod bliver endnu smallere af parkerede biler. Den vej må der altså gøres noget, tænker jeg. Alligevel er det her, jeg møder et par cyklister, som har min udelte sympati, fordi de smutter ind på det mennesketomme fortov.
Og hvis læseren ellers kan holde på en hemmelighed over for Jens Peter Betjent, så var jeg altså også – af hensyn til min sikkerhed – nødt til at smutte op på fortovet over et par hundrede meter.
Men jeg kom velbeholden frem – til tiden.
Derfor mit ferietip: Spring på cyklen – med eller uden el. Afprøv cykelstierne – og hent om nødvendigt et cykelstikort på kommunen eller et turistbureau.

Selv synes jeg, premieren med ”et puf i ryggen” er forløbet fint.