Jo. Den her er vi bestemt glade for, siger Helle og Per Burkal.

Forrige
Næste

Arbejdsliv | fødevarekontrol | Mad & Vin | Esbjerg
03/07/2012

Af Kirsten Enevoldsen

Elite-smiley til Helle&Per

Vejrup/Endrup Fritidscenter er nu opgraderet fra kiosk til restaurant.

Husk nu lige, at det er i kraft af et rigtig godt samarbejde med alle vore medarbejdere, lyder det bestemt fra Helle&Per, da vi opdager topkarakteren – en elite-smiley – ved hovedindgangen til Vejrup/Endrup Fritidscenter:
- Men vi er da rigtig stolte af den, og hermed er vi nu opgraderet fra kiosk til restaurant!
Foruden alle de faste sportsaktiviteter og forenings-arrangementer var der 32 private fester i centret sidste år, og at dømme efter ordrebogen bliver tallet højere i år. Det er rygtedes viden om – til Esbjerg, Bramming, Gørding m.v. – at i Vejrup er der tjek på tingene, go’ service, go’ mad og gode forhold: Og vi er ikke billigere, men prøver at være bedre, understreger Helle&Per.
Elite-smiley’en gives for at have fire uanmeldte kontrolbesøg efter hinanden, og tingene er her fundet i orden med hensyn til egenkontrol, opbevaring, varemodtagelse, temperaturer o.s.v. Cafeteria/festlokale og toiletforhold er ligeledes fundet i orden. Kort sagt: Der er styr på tingene!

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside