Har du lyst til at blive instruktør eller official ved stævner ? Svømmeklubben betaler uddannelsen. Tine og Karsten fra bestyrelsen hører gerne fra interesserede.

Livsstil | Motion | Sundhed | Sundhed | Wellness | Øvrig sport | Esbjerg
09/06/2012

Af H.C. Andersen

Find din indre vandhund frem

Bramming Svømmeklub har succes, men mangler som følge heraf instruktører.

Drømmen om en svømmehal gik i opfyldelse for brammingenserne for at par år siden, da Esbjerg kommune - via Esenet millionerne - bevilgede knap 30 mio kroner til projektet.
Nu står det der, og det bruges. Især kan svømmeklubben melde om fuld booking og ventelister til nogle af holdene.

Mangler instruktører
Det er sådan, at svømmeklubben p.t. råder over ca. 20 instruktører, men med 25 aktive hold har man brug for flere.
Klubben betaler for uddannelsen, »og det kræver altså ikke det helt vilde. Det gælder mere om at finde sin indre vandhund frem«, som Tine Ljungstrøm og Karsten Brix Andersen fra bestyrelsen udtrykker det.
»Og man behøver ikke at forpligte sig til flere hold. Mindre kan gøre det. Måske bare et enkelt hold i en time pr. uge«.

Fornyelser
Tine og Karsten slår også et slag for nye tiltag. »Vi er meget åbne for nye idéer. Så kom endelig, hvis du har lyst til at prøve nye spændende ting i svømmehallen«.
Et godt eksempel herpå er vandpoloholdet, som helt passer sig selv og har det sjovt en aften om ugen.
Formanden Karsten Brix Andersen, går med en drøm om at lave et hold for teenagere. han kalder det »Junior Venture«. »Her skal der virkelig knald på. Der skal leges, svømmes og prøves ting af, som de unge har lyst til. Men selvfølgelig uden at sætte sikkerheden overstyr, understreger Karsten.

Nye planer
Klubben håber også, at man i den nye sæson fra midten af august vil kunne arrangere stævner. Det kræver imidlertid, at man uddanner officiels til tidtagning med mere.
Bestyrelsen vil derfor også gerne høre fra mennesker, som kunne tænke sig at gøre stævnerne mulige ved at melde sig som frivillig official. Det kræver ikke nogen instruktøruddannelse i svømning, men blot et langt mindre kursus i afvikling af stævner.

Har du lidt tid til at hjælpe
Karsten og Tine er klar ved telefonen, hvis du vil høre lidt mere om planerne og måske har lyst til at tilbyde din hjælp til én eller flere af de nævnte opgaver.
Instruktøruddannelsen begynder ikke lige nu. Bestyrelsen vil gerne have navnene på de personer, der kunne tænke sig at hjælpe, og så vil man på et senere tidspunkt samle dem til orientering om uddannnelserne.
Kontakt Karsten på: 21 65 87 72.
Eller Tine på: 23 95 69 87. 
Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside