Jette Torp og hendes mand, Claus Pilgaard, formåede at skabe en hyggelig, til tider løssluppen stemning i fin kontakt med publikum. ( Foto: Tommi Larsen ).

Forrige
Næste

Humor | Koncerter | Kultur | Musik | Esbjerg
24/04/2012

Af H.C. Andersen

Flowerpower i Pianosalg

Jette Torp og Claus Pilgaard stod for ”power”, mens ”Bramming Blomster” stod for ”flower” og for vin og øl.

Med et rekordstort, veloplagt og syngende publikum blev det i torsdag til endnu en forrygende aften i Pianosalg. Jette Torp gav mange eksempler fra sin karriere på sit store og alsidige sangtalent. Fra Judy Garland til Carole King, Karen Carpenter og Benny Andersen, krydret med jazzstandarder, hvor hun nogle gange blev bakket op af Jeppe Smith-Olsen med hans suveræne basspil. En stor positiv overraskelse var Jette Torps ”band”, der kun bestod af hendes mand Claus Pilgaard, som viste sig som en fremragende pianist. Man må endnu engang forundres over, at det igen og igen er muligt for Jeppe Smith-Olsen at præsentere så mange fremragende pianister. Men Pilgaard sang også kor, spillede harmonika og fransk sav (!) – ikke mindst det sidste vakte stor begejstring! I et hylende morsomt solonummer fik han endvidere udnævnt Lissy Glæsner til aftenens publikummer nr. 1!
I det hele taget formåede duoen at skabe en hyggelig, til tider løssluppen stemning i fin kontakt med publikum.
Men stod Jette Torp og Claus Pilgaard for ”power”, så stod ”Bramming Blomster” for ”flower” og for vin og øl, serveret i butikkens hyggelige lokale. Et flot samarbejde mellem to af byens butikker!
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside