»Tørfisk« kommer til Landsbyfesten i Hunderup / Sejstrup lørdag aften. De gæve nordjyder giver koncert fra klokken 21 - 23. Der er 300 billetter, som sælges i Kwik Spar i Hunderup efter først til mølle princippet.

Forrige
Næste

Byfest | Events | Fest | Festival | Forlystelser | Koncerter | Kultur | Musik | Esbjerg
30/05/2012

Af H.C. Andersen

Hunderup fester

De musikglade borgere i Hunderup byder bl.a. på »Tørfisk« og en hel musikfestival lørdag.

Torsdag aften i denne uge starter »Landsbyfesten« 2012 i Hunderup/Sejstrup.
Her er der for alvor motion på programmet. Man kan vælge mellem det traditionsrige »Moseløb«, en halv marathon eller kortere distancer, og efter disse løb er der lagkagekonkurrence.
Fredag er der sponsorcykelløb, inden aftenen slutter med fællesspisning og musik fra »Vestjyderne«.

Lørdag i musikkens tegn
Lørdag er en rigtig familiedag, som starter me dkaffe og rundstykker. Klokken 12 begynder årets musikfestival, som løber af stabelen fra klokken 12 til 18 med indlagte pauser. Ialt 8 bands går på scene i løbet af eftermiddagen.

300 billetter til Tørfisk
Landsbyfestens højdepunkt bliver koncerten med nordjyske »Tørfisk«.
De spiller fra klokken 21 til 23 i teltet, men forinden er der fællesspisning for alle, der har lyst.
Stine Klingsten Sørensen fra festudvalget fortæller, at man kan købe mad og billet samlet for 250 kroner i Kwik Spar i Hunderup. Køber man kun billet eller kun mad er priserne henholdsvis 150 kr og 130 kroner.
Børn op til 14 år slipper billigere. De kommer gratis ind, men skal betale 65 kroner for mad.
Stine Klingsten Sørensen fortæller, at de 300 billetter sælges efter først til mølle princippet. Af hensyn til bestilling af mad, er fristen torsdag, men gerne så hurtigt som muligt.
Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside