Jørgen Hvitved skal nok sørge for god kræmmerstemning med sin harmonika lørdag formiddag.

Forrige
Næste

butikker | Events | Fritid | Livsstil | shopping | Esbjerg
17/08/2012

Af H.C. Andersen

Kræmmermarked i Bramming

Det bliver en rigtig kræmmeruge i Bramming. Særligt lørdag formiddag ( den 25. august).

Mellem klokken 9.30 og 13 på lørdag lukkes Nørregade i Bramming for kørende trafik, og så bliver det kræmmerne, som vil dominere gaden.
Men allerede fra i dag, tirsdag, byder butikkerne på masser af gode sensommertilbud, som kulminerer lørdag formiddag, hvor flere butikker vil rykke ud på gaden, hvis vejret tillader det.
Har du selv kræmmerblod i årerne, kan du måske slå en rigtig god handel af, for nu skal hylderne snart ryddes for at give plads til efterårsvarerne.

Øl, vand og pølser
Hvis vejret tillader det - og det er der næsten tradition for - rykker flere af butikkerne ud på Nørregade.
Og selvfølgelig skal man ikke på kræmmermarked uden at have mulighed for forplejning. Bodega Kontoret er klar med udendørs udskænkning af øl og vand og mulighed for køb af grillpølser.

Hvitved på harmonika
Hvis du vil supplere din tur på kræmmermarkedet med musik i gaden, kan du mellem kl. 10.30 og 11.30 møde og høre Jørgen Hvitved, som vil gå rundt med sin harmonika som ægte spillemand i bymidten.

Kræmmermarked for børn og voksne
Nørretorv omdannes til et lille gademarked for børn fra 9.30 - 13 på lørdag.
I skrivende stund er der allerede tilmeldt flere børne-kræmmere, og der er plads til flere. Voksne er også velkomne.
Ring til Marta eller Mette her på Ugeavisen ( 75 17 40 00 ) og bestil en plads. Det koster kun en opringning.
Og ryd så op derhjemme og find gamle ting frem, som du lige så godt kan sælge.
Hvis interessen for kræmmermarkedet er lige så stor som i 2011, bliver der rift om pladserne.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside