Lørdag ( den 30.6. ) klokken 12.30 trækkes der lod om 15.000 kroner i Bramming bys BON konkurrence.(arkivfoto: Prebens Foto & Video).

Forrige
Næste

butikker | Events | shopping | Esbjerg
19/06/2012

Af H.C. Andersen

Nu er det igen BON tid

Fra hvilke butikker gælder BON’erne ? Et ofte stillet spørgsmål, som nu besvares med et lille skilt i vinduet. Næste trækning lørdag den 30. juni.

Hvilke BON’er skal vi putte i kuverterne ? Og hvilke BON’er gælder ikke ?
Disse spørgsmål hører man ofte i butikkerne, og derfor har man nu forsynet medlemmerne af HHI ( Bramming Handels-, Håndværks-, og Industriforening ) med et skilt til ophængning i butiksvinduerne.
Da det er HHI’s egen konkurrence, er det i sagens natur kun BON’er fra medlemsbutikkerne, der gælder i konkurrencen om de mange penge.
I flere andre byer har man forsøgt at lave tilsvarende konkurrencer til glæde for de trofaste kunder, men det har været svært. Man fristes til at sige: »Det lykkes i Bramming«.

Trækning på lørdag den 30.6. klokken 12.30.
Har du samlet BON’er ? Ellers er der nogle dage endnu, hvor man kan putte BON’erne i en kuvert forsynet med navn, adresse, telefonnummer og det samlede beløb - og putte kuverten i BON - postkassen ved Hansen Sko i Nørregade.
Hvis du med egne øjne og ører vil overvære trækningen på Trianglen ved »Din Tøjmand« på lørdag, sker det altså klokken 12.30.
15.000 kroner skal fordeles til kunderne.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside