Ditte Kammersgaard og Benny Pedersen øverst på podiet efter 2. afdeling i Juelsminde.

Forrige
Næste

Biler | Øvrig sport | Esbjerg
24/05/2012

Af H.C. Andersen

Ny Rally-succes for Ditte og Benny

DM føring til Ditte Kammersgaard og Benny Pedersen i klassen Tunet National

I februar i år modtog Ditte Kammersgaard og Benny Pedersen Lions Idrætspris i Bramming efter at være blevet danske mestre i Rally i klassen »tunet national«.
Siden dette DM, som Ditte og Benny første kunne glæde sig over efter en lang protestsag, har bilen været under kærlig behandling på værkstedet i Gørding.
Men til 2. afdeling af Mekonomen DRC Mesterskabet – JUAL Rally – med base i den idylliske havneby Juelsminde,
stod bilen klar til nye udfordringer i et løb med blandede vejrkonditioner, fantastiske prøver.

Nok af udfordringer
Udfordringer var der nok af, også inden for teamets fire vægge.
Servoslangen sprang nemlig på løbets anden hastighedsprøve, så Benny og Ditte kørte det meste af prøven med meget tungt styretøj. Heldigvis var der kun denne ene prøve inden service, så tidstabet var minimalt.

Uheld til modstanderne
Kampen i klassen er hård og nådesløs, konkurrenterne Kenneth Madsen og Kim Madsen punkterede begge på løbes længste og dermed mest afgørende hastighedsprøve, og dette tidstab var umuligt for dem at hente i dette hurtige løb.
Benny og Ditte var dog tæt på at følge de to konkurrenter med en lignende punktering, hvilket tydeligt kunne ses på ydersiden af Peugeotens dæk.
Her var der vist nogen, der holdt en hånd over teamet.
Summa summarum: Det endte med en klassesejr, og punkteringen til Kenneth Madsen gav Ditte og Benny muligheden for en DM føring i klassen Tunet National.
Allerede sidst i juni er klasseføringen på spil igen i 3. afdeling af mesterskabet – Suzuki Rally – i og omkring Sorø.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside