Gørding pigerne, som skal til DM i spejder. Fra venstre: Julie H. Andreasen, Brit H. Pedersen, Karen H. Lyngsøe, Louise Madsen og Christina T. Hansen

Fritid | Skole | Uddannelse | Unge | Esbjerg
23/04/2012

Af H.C. Andersen

Peanuts tager til DM

Fem piger fra de grønne KFUM-spejdere i Gørding, skal i weekenden d. 28.-29. april til DM i spejder i Terp spejdercenter.

”Vi er fem senior piger i alderen 15-16 år, fortæller 5 friske Gørding piger, som skal til DM i Terp spejdercenter i den kommende weekend (28 – 29. april ). Vores patrulje hedder ’The Peanuts”, og vi holder vores spejdermøder hver anden uge i Gørding spejderhus. Sammenholdet i patruljen er super godt, og selvom en af os er på efterskole til daglig, får vi det hele til at fungere.
For at komme til DM, skal vi skrive en artikel om, hvordan vi forbereder os. I øjeblikket er vi ved at forberede os til DM, vi opfrisker en masse knob, og får 100 % styr på de basale ting.
Mandag d. 23. 4. har vi en battle med de ældre Rogere, som er 18+. Vi skal konkurrere om hvem, der kan lave den bedste lejrplads. Lejrpladsen består af en indgangsportal, spisebord og bænke, bålplads og huggeplads. Alt hvad vi bygger, skal laves af rafter og reb, det eneste som ikke er af træ, er vores telt som vi selvfølgelig også selv skal sætte op og stormsikre.
Selvom spejder ikke er den mest populære fritidsinteresse, er vi stolte af at være spejdere: ”Proud to be scout” er vores motto. Vi går efter at kvalificere os til finalen, men også for at få en rigtig sjov og hyggelig weekend.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside