Præstens mand lærte kunsten at pibe kraver

Da Ruth Huitfeldt Svendsen, 60 år, i 1993 tiltrådte som præst i Hjortlund-Kalvslund-Obbekær sogne – og sammen med sin lærer-mand, Poul Madsen og to børn flyttede ind i Hjortlund Præstegård, erklærede den tidligere præstekone, Anna Andreasen, at Poul skulle lære at pibe præstekraver. Efter at have diskuteret det i nogle år påtog hun sig selv oplæringen, og som det multimenneske Poul Madsen er, lærte han hurtigt kunsten.
I dag foregår det hjemme i køkkenet. Kunder er – foruden hans egen kone – primært præster fra bekendtskabskredsen. Fire-fem kraver årligt har en præst brug for. Antallet varierer lidt efter vejr og vind – en begravelse i regnvejr gør det hurtigt af med en flot pibet krave – og af, om den sættes uden på en knækflip eller en rullekrave: Og så er makeup og selvbrunere noget stads at komme af med. Det samme er pletter fra den frugtvin, der bruges ved nadveren, fortæller Poul - der dog profiterer gevaldigt på sin fysiklærer-viden og derfor altid klarer sagen: Portvin er langt nemmere end frugtvin, men bar’ jeg ved, hvorfra pletten stammer, så går det…..
Hele præstekrave-processen starter med, at kraverne koges i en gryde med sæbevand. En gang eller to. Så stives de rene og tørre kraver i en kraftig gang risstivelse, som fremstilles af risflager hentet i Flensborg. De kraver, han ikke lige når at pibe samme dag, lægges dog i fryseren nogle dage, indtil ”pibe-manden” igen får tid.
Så tændes der for gasflasken. Stativet, der har plads til tre pibejern, lægges på, og mens det varmes op, lægges kraven sirligt rundt om et omvendt vippebræt.
Så er vi klar. Pibemesteren begynder sin indvendige strygning af de flade stykker krøllet stof, der bliver til stivede folder: Kraven består af 3 x 1 meter hvidt bomuldsstof i 8-10 centimeters bredde. De tre stykker er syet sammen, så de nøjagtigt lige store folder kan pibes. Det vil sige stryges indvendigt med de her jern, der oprindelig var lavet af jern:
- Jeg fik nemlig smedemester Andresen i Hjortlund til at lave mig et sæt – magen til det sæt, han 30 år tidligere havde lavet til fru Andreasen. Hendes sæt skulle Hanne Præstegaard i Vilslev jo arve, da hun var hendes første elev.
- Men jeg videreudviklede dem, og efterfølgende fik jeg så trædrejeren i Vilslev til at lave pibejern af rustfrit stål – med længere håndtag……
- Så brænder jeg ikke så let fingrene, griner Poul lunt.
Med lidt held og håndelag kan Poul Madsen pibe ét lag præstekrave på tre kvarter. Næste lag tager samme tid, mens sidste lag som regel kan gøres lidt hurtigere. Indimellem må han så – når en fold branker lidt rigeligt - tage sin fysikviden til hjælp. Så er det fat i vatpindene og brintoverilten…….
- Ja, jeg kan altså ikke leve af det. Men jeg synes, det er meget skægt. I gamle dage sendte man det jo ud af huset – ”fransk vask og strygning” – ligesom man også gjorde og gør med kokkehuer og søsterkåber.
Når Poul er helt færdig med en krave, lægges den i en papæske til afhentning. Eller ind på hylden til hustruens præstedress. Om søndagen kan han så glæde sig over resultatet. Han er nemlig også kirkesanger ved Ruth Svendsens tjenester i Kalvslund og Obbekær kirker – og ivrigt medlem af Bramming Mandskor.

Faktaboks:
• Udover også at være navn på en mangfoldig fugleart, skal man tilbage til Luther-perioden (1500-1600 tallet) for at få en forklaring på, hvorfor præster går med de fine flot stivede kraver, når de er i tjeneste: Borgerskabet gik dengang i disse kjoler/klædedragter, og præsten skulle være ”en mand af folket” – jævn og ligetil. Det samme gjaldt dommerstanden. De bærer dem dog ikke mere.
• En praktisk forklaring på de hvide foldede præstekraver kunne være den, at parykker jo var en del af Middelaldertidens ”beklædning”. Disse parykker dryssede uklædeligt på de mørke kjoler, og her kom kraverne ind i billedet. ”Drysset” blev nemlig opfanget i folderne.
• Udsagnsordet ”pibe” stammer fra sadelmagerhåndværket. Her bruges et hul-pibejern til at ”slå huller” i hestenes seletøj og i vi andres livremme. Ordet kendes også i orgelpiber. Her piber/bruser lyden ud af piberne.