Båltaler ved Skøjtesøen i Bramming er i år Knud Jager Andersen. (Prebens Foto & Video). Arkivfoto fra sidste år.)

Forrige
Næste

Events | Historie | Kultur | Esbjerg
16/06/2012

Af H.C. Andersen

Sct. Hans aften med de blå spejdere

Knud Jager Andersen, løsgænger i byrådet og formand for Kultur & Fritidsudvalget holder båltalen.

Sct. Hans aften ved Skøjtesøen i Bramming er en tradition. Her fejres midsommeren og de lyse nætters tid.
Det har altid været de blå spejderes pligt at sende heksen til Bloksbjerg, og det sker fra en tømmerflåde midt i søen.
Inden heksen brændes af, vil Knud Jager Andersen holde årets båltale, og bliver man sulten eller tørstig i løbet af aftenen, sælger spejderne grillmad, øl og sodavand. De mindste kan bage snobrød uden at det koster noget, eller prøve »Det muntre Køkken«.

Sct. Hans mange steder
Mange steder i Ugeavisens udgivelsesområde fejres Sct. Hans.
I Darum har man en glimrende tradition med et fakkeltog, inden bålet tændes ved Skovhytten. Her er sognepræst Tage Kristian Kristensen båltaler.
Også flere beboerforeninger fejrer Midsommeren. Blandt andet er arrangementet i Kildeparken i Bramming ved at vokse sig stort og blive en fast tradition.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside