Poul Dylmer ved »Mennesker« umiddelbart efter afsløringen onsdag eftermiddag. ( Prebens Foto & Video ).

Forrige
Næste

Events | Kultur | Kunst | Esbjerg
25/05/2012

Af H.C. Andersen

Skulptur indviet

Poul Dylmers gave til Bramming borgerne i form af Leif Fogh Jakobsens skulptur »Mennesker« blev afsløret onsdag

Poul Dylmer, som fik sin store interesse for skulpturer i forbindelse med stensymposierne i Bramming i 1997, 1999 og 2004, har nu foræret borgerne i Bramming stenskulptur nummer 3.
De to tidligere, med navnene »Fødsel« og Livet« får dermed følgeskab af den tredelte skulptur »Mennesker«.

Klar til indvielsen af Strygejernet
Poul Dylmers filosofi med at skulpturer skal placeres, hvor folk færdes - og aldrig gemmes væk i skulpturparker og lignende - realiseres i høj grad med placeringen på Brammings nye flotte torv »Strygejernet« som skal indvies officielt på fredag.

Overdragelse til Bramming borger
Poul Dylmer bød velkommen til afsløringen og overdrog skulpturen symbolsk til en brammingborger i skikkelse af Ole Tårn Nielsen (Foto Ole). Dylmer takkede kunstneren Leif Fogh Jakobsen, som i øvrigt står bag alle de skulpturer, som Dylmer har skænket borgerne, ligesom der var en tak til kommunens personale for godt samarbejde om placering af »Mennesker« på Strygejernet.
Leif Fogh Jakobsen fortalte om processen fra natursten til kultursten og på spørgsmålet om, hvor lang tid, det har taget ham at skabe den, svarede han: Det må jo være 43 år. Jeg begyndte at lave kunst i 1969, og den erfaring og viden, jeg har tilegenet mig ved at at arbejde med kunst gennem årene, er sikkert indeholdt i »Mennesker«.
Reaktionen fra de mennesker, som overværede afsløringen, var éntydig: Skulpturen er ualmindelig flot. Den klæder »Strygejernet«, og placeringen er perfekt.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside