Videoklip

Se alle

Storm og Vind
07/12/2011

Af Karin Lorenzen Kjærgaard

Stormvarsel - er du klar til fredagens kraftige blæsevejr?

Der er meget man selv kan gøre for at undgå skader og læser man sin forsikringspolice, så skal man også forberede sig, for at kunne få erstatning.

Der er store forskelle på, hvilke vandskader forsikringsselskaberne dækker. Det står klart, når man sammenligner produkter blandt landets førende forsikringsselskaber.
Metrologerne varsler storm igen på fredag. Vil man som husejer være sikker på, at forsikringen dækker, hvis vandet trænger ind, er det en god ide at tjekke forsikringen og læse det med småt: der er nemlig forskel på, hvilke vandskader de forskellige forsikringsselskaber dækker, og hvad man får for pengene.
Hos Alka Forsikring kimer telefonerne efter stormen i sidste uge.
”Dækker forsikringen, hvis vandet kommer op af kloakken, eller hvis det kommer ind gennem fundamentet for slet ikke at tale om, hvis det kommer ind gennem åbne vinduer og døre? Er der dækning, hvis der opstår skade fra smeltet fygesne under tagsten, eller hvis synlige rør lækker? Det er de gennemgående spørgsmål, kunderne ringer til os med”, fortæller Lise Agerley, Kommunikationschef for Alka Forsikring.
Hun forklarer, at de fleste forsikringsselskaber tilbyder en udvidet vandskadeforsikring, men at der alligevel er stor forskel på, hvad den dækker. Derfor råder hun danskerne til at tjekke deres forsikring nu – og selv dæmme op for skaderne som følge af uvejr. Der er nemlig meget, man selv kan gøre.
Sådan begrænser du selv skaderne

 
Fakta
Tjek huset før stormen eller oversvømmelsen
1. Rens tagrender, nedløbsrør og brønde, så nedbør eller smeltevand kan blive ledt ned i kloakken i stedet for at ’oversvømme’ din grund eller sive ind andre steder i huset.
2. Kloakker – særligt i kældre – bør sikres med højvandslukke eller tilbageløbstop. Tal med en autoriseret kloakmester.
3. Har du kælder, kan du med fordel flytte løse genstande op på reoler eller lign. Særligt elektriske genstande er sårbare overfor vand.Hvis du er plaget af vand, der trænger gennem kældervæggen, kan du sikre dig ved at anlægge et omfangsdræn omkring huset/kælderen.
4. Sørg for at dine udendørs fliser har en hældning, så nedbør løber væk fra huset.
5. Tjek at tagplader og tagsten er korrekt fastgjorte og intakte.
6. Tjek at tagantenner samt rygsten på tegl- og betontage er fastgjort.
Kilde: Alka
 
Vedhæftede filer
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside