Videoklip

Se alle

Biler
09/08/2012

Af Henrik Flohr

Amerikanerbiler i Esbjerg Festuge

WACC, Westcoast American Car Club, deltager i Esbjerg Festuge.

Lørdag den 18. August er WACC et aktivt og meget synligt element i Esbjerg Festuge. I tidsrummet 11.00 - 14.00 fremviser klubben en stor del af deres biler på torvet i Esbjerg. Der forventes omkring 50 flotte, tidstypiske amerikanerbiler, fra perioden 1950 – 1980.
Klokken 14.00 kører bilerne i samlet flok fra torvet, ned i Havnegade, Jernbanegade, og derefter i kortege hele vejen igennem Kongensgade ned til Strandbygade, og derefter kører bilerne en time-lang crusing-tur rundt i byen, som ender ved WACC’s klubhus på Veldbæk Industrivej.

WACC er en klub for familier med amerikanske biler i blodet, klubben har for øjeblikket 85 medlemmer, som mødes omkring den fælles interesse i amerikanske biler.
Bilerne i klubben omfatter alt fra store flydere fra 1950’erne, muskelbiler fra 1960’erne og de store benzinslugende flydere fra 1970’erne – og meget mere. Her er alt fra Ford Mustang, Thunderbird, Lincoln, A, Chevrolet Corvette, Camaro, Impala, Crysler, Buick Rivera, Elecktra, Cadillac De Ville, Eldorado, Dogde, Pontiac, Oldsmobile og så videre.

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside