Videoklip

Se alle

Esbjerg Kommune har haft fotografer ude for at dokumentere affaldet i havespanderne.

Forrige
Næste

Haven | Esbjerg
14/06/2012

Af Edmund Jacobsen

Esbjerg Kommune: Alt for meget affald i havespanderne

En kommunal kampagne mod urent haveaffald har virket - men der er stadig en del almindeligt affald i Esbjergs havespander

Alt fra urtepotter til pizzabakker i haveaffaldsspanden. Det er dagligdag i Esbjerg, og betyder store gener og økonomisk belastning for den ellers så gode haveaffaldsordning:

- I sidste ende er det jo borgerne, der betaler, siger formanden for Plan- og Miljøudvalget John Snedker.

Esbjerg Kommune er blandt de eneste kommuner i landet, der tilbyder deres borgere indsamling af haveaffald fra hjemadressen.

- Esbjerg kommune afsætter haveaffaldet som jordforbedringsmiddel til kommunens landmænd. Men de kan jo ikke bruge det, når det er fyldt med affald. Det er en meget fordyrende proces at skulle rense det, inden det køres ud på markerne. Derfor kan det blive nødvendigt at fjerne havespanden fra den enkelte borger, hvis havespanden ikke bruges rigtigt, lyder det advarende fra John Snedker.

Esbjerg Kommune, Affald, har i samarbejde med TVE lavet en instruktions film omkring havespanden, som snart vil være at finde på kommunens hjemmeside. Derudover kommer der en film om haveaffaldets vej fra borgernes havespand til affaldet genanvendes som jordforbedringsmiddel hos kommunens landmænd. Denne film kan snart ses på TVE og på kommunens hjemmeside.
Fakta
  • Haveejere kan leje op til to havespande mod ét engangsbeløb på 350 kr. per spand. Havespanden tømmes 17 gange årligt.
  • Haveaffald kan også afleveres bundtet med bomuldssnor eller andet naturlig snor, der forgår ved kompostering.
  • Esbjerg Kommune indsamler gennemsnitligt 200 ton haveaffald om ugen.
  • Efter Esbjerg Affaldshåndtering modtager haveaffaldet, ligger det i ca. 10 uger og komposterer. Herefter sorteres komposten ved hjælp af en stor sigte. Den sigtede kompost anvendes til jordforbedringsmiddel i landbruget og udgør cirka 60 % af restproduktet. De sidste 40 % sælges til biobrændsel, forudsat at haveaffaldet ikke indeholder andet affald. 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside