Videoklip

Se alle

Kultur
31/05/2012

Af Henrik Flohr

Kellermensch åbner Orange Scene på Roskilde

Det eksperimenterende rockband fra Esbjergs tredje besøg på Roskilde Festival sender dem op på nordisk musiks øverste etage.

Efter at have spillet på upcoming-scenen Pavilion Junior i 2009 og Pavilion i 2010 tager Kellermensch nu skridtet op på øverste etage.

- Kellermensch har, siden vi først bookede dem, gennemgået en kæmpe udvikling og haft en utrolig fremdrift, hvor også udlandet har taget notits af dem, siger booker Stefan Gejsing.

Også Kellermensch glæder sig enormt.

- Siden '97 er jeg komemt der og den der åbningskoncert er en blåstempling af de bands, der måske er lige ved at være der, men mangler det sidste, så vi glæder os helt vildt meget. På den anden side så er vi godt i gang med at indspille en ny plade, så vi skal i tænkeboks omkring hvordan vi blander kortene. Vi vil gerne vise, hvad vi kan nu, men samtidig også skabe en fest foran scenen, siger Sebastian Wolff fra orkestret.

Bandet har spillet store koncerter i udlandet, men det her er noget andet.

- Først og fremmest fordi det er noget særligt at åbne Roskilde, men også fordi, at vi som regel kommer i Tyskland til en festival, ser scenen og gør hvad vi kan. Ingen har forventninger til os, menn det vil man have her, siger Wolff.

Den kommende plade skulle gerne være færdig sidst på året til udgivelse primo januar.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside