Bolig
14/12/2011

Af Edmund Jacobsen

LUKSUS-HUSE: Flot liebhaver-ejendom i Kokspang

Liebhaverhus med egen skov og sø og - fem minutter fra Breinholtgaard Golfklub og Esbjerg Golfklub

Med sit eget skovområde og en idyllisk skovsø - og med stort naturområde og Varde Å som nærmeste nabo - er der her tale om en ejendom, der skal opleves.

Med 10 minutters kørsel til Hjerting og 15 minutter til Esbjerg, ligger ejendommen i kort afstand til byen. Til ejendommen hører stor garage.

Ejendommen er opført i 1885 og ombygget i 1975. Opført i pudset mursten og sortglaseret teglsten. I 2003 blev ejendommen gennemrenoveret fra A til Z med behørig respekt for ejendommens tid og alder.

Alt fremstår i dag fuldt moderne og indflytningsklar.

Boligdelen på 90 kvadratmeter er indrettet med vindfang, badeværelse, køkken/spisestue i åben forbindelse, stue samt to værelser.

Erhvervsdelen på 159 kvadratmeter er domineret af et stort pragtfuldt kontor, toilet , kombineret kontor/soveværelse og endnu et lækkert badeværelse. Under erhvervsdelen finder man en meget flot og gennemført vinkælder.

Ejendommen er anvendelig til alle former for blandet bolig og erhvervskombinationer. Alternativt alene som bolig.


Vis LUKSUS-HUSE på et større kort
Fakta
  • Adresse: Vestkystvej 261
  • Type: Villa med plads til erhverv
  • Byggeår: 1865
  • Pris: 4.700.000 kroner
  • Udbetaling: 235.000 kroner
  • Pris pr. kvadratmeter: 52.222 kroner
  • Brutto: 26.170 kroner
  • Netto: 20.681 kroner
Mægler: Nybolig Esbjerg - Sag nummer 67013220
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside