Videoklip

Se alle

Bolig | Esbjerg
17/04/2012

Af Edmund Jacobsen

LUKSUS-HUSE: Stor liebhaverejendom ved Marbæk Plantage

Over 600 kvadratmeter flot bolig med stor hestestald, oplyst ridebane med internationale mål, store græsfolde samt 30 hektarer jord op til Marbæk Plantage - kun 20 minutters kørsel fra Esbjerg centrum


Vis LUKSUS-HUSE på et større kort

Denne liebhaverejendom og gamle slægtsgård har en god beliggenhed i læ af egen skov og med Esbjerg Golfbane som nærmeste nabo til den ene side og 30 hektarer jord og stort skovareal op til Marbæk Plantage. Desuden er der kun 2,5 km til stranden ved Ho Bugt

Rådyr og dådyr græsser på markerne og arealet byder på et rigt dyre- og fugleliv

Boligarealet kan om ønsket deles i to store komplette boliger, hvor alt er renoveret over de seneste 12 år med anvendelse af gode materialer. Dette gælder også indrettelsen af hestestald, rytterstue/sadelrum og foderrum.

Ridebanen ligger i læ af skoven, og fra ejendommen er der adgang til eget ridestinet samt til hele Marbæk Plantages net af stier ned til strandene og Varde Ås udløb ved Ho Bugt.

Beboelsen på 630 kvadratmeter består af 480 kvadratmeter stuehus indrettet i to sammenhængende bygninger - samt 150 kvadratmeter separat lejlighed med udlejningsmulighed.

Stor, elegant spisestue i forbindelse med stort og flot køkken/alrum.

I sidebygningen på 1. sal findes elegant trappe fra bryggers - indrettet med 180 kvadratmeter panoramastue m. stort vinduesparti og balkon mod syd.

Overalt er der loft til kip, og de gamle fine bjælkekonstruktioner er blotlagt.
Fakta
  • Adresse: Sønderhedevej 15
  • Type: Villa
  • Antal værelser: 12
  • Antal etager: 2
  • Boligareal: 414 kvadratmeter
  • Kælderareal:12 kvadratmeter
  • Grundareal: 290.836 kvadratmeter
  • Byggeår: 1937
  • Kontantpris: 7.495.000 kroner
  • Udbetaling: 375.000 kroner
  • Pris pr. kvadratmeter: 18.104 kroner
  • Brutto: 40.118 kroner
  • Netto: 32.837 kroner

Mægler: Nybolig Rekrea - sagsnummer 12268 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside