Internet | Esbjerg
23/05/2012

Af Edmund Jacobsen

NETOP NU: Stort IT-nedbrud lammer Esbjerg kommune

Esbjerg Kommunes IT- og telefonsystemer har lidt et større nedbrud i dag - kommunikation mellem ansatte og borgere nærmest umulig

Thomas Reil, kommunikationschef hos Esbjerg Kommune, oplyser til ugeavisen.dk, at det ikke er muligt for borgere at ringe til Esbjerg Kommunes hovednummer. Dog er det muligt at komme i kontakt med ansatte, hvis man kender pågældendes direkte lokalenummer.

Også hjemmesiden er gået ned på grund af det store IT-nedbrud. Andre systemer, som også benyttes af borgere og ansatte i det daglige, lider også under nedbrudet.

- Vi arbejder for fuldt tryk på at løse problemerne, og satser derfor på, at samtlige systemer igen er i drift ved 16-tiden i dag, siger Thomas Reil.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside