Tage Kristian Kristensen har i godt og vel 21 år været sognepræst i Darum - Bramming pastorat.

Kirke | Esbjerg
23/07/2012

Af Edmund Jacobsen

Ny sognepræst indsættes i Sædden sogn

Tage Kristian Kristensen er pr. 1. august 2012 ansat som sognepræst i Sædden sogn. Han indsættes i embedet af provst Kræn Christensen ved en festgudstjeneste søndag den 12. august 2012 kl. 10

Tage Kristian Kristensen har i godt og vel 21 år været sognepræst i Darum - Bramming pastorat. Han blev færdiguddannet i 2001. Siden har han haft et sognepræstvikariat i Hviding-Rejsby pastorat, været journalistisk medarbejder og tegner på JydskeVestkysten, arbejdet som uddannelses- og erhvervsvejleder ved Arbejdsmarkedscentret i Esbjerg og haft beskæftigelse i den fagretlige og juridiske afdeling i Det Faglige Hus.

Derudover har han som bibeskæftigelse undervist i filosofi og teologi på Folkeuniversitet.

Tage Kristian Kristensen, 41 år, er født og opvokset i Købehavn. Han er gift med Pernille Tanggaard Andersen, 39 år, der er ansat ved Syddansk Universitet Esbjerg som lektor på Institut for Sundhedsfremme. Sammen har de 2 børn; Albert på 10 år og Johanne på 5 år. Parret har tidligere boet 5 år i Sædding.

Tage Kristian Kristensen og familie er genhuset i en midlertidig bolig, indtil en egnet præstebolig i sognet er fundet.

Efter gudstjenesten 1. august er menighedsrådet vært ved et let traktement, hvor menigheden har mulighed for at hilse på Tage Kristian Kristensen og dennes familie.



Fakta
  • Sædden sogn er med 10.542 indbyggere det største sogn i Skads provsti.
  • Kirken er en moderne kirke i slægt med gammel romansk kirkebygningstradition. Den er tegnet af Inger og Johannes Exner, Aarhus, og indviet i 1978. Belysningen i kirkerummet er en oplevelse for sig selv. Fra loftet hænger 808 pærer, der tindrer over hele rummet som en stjernehimmel.
  • Ved kirken er ansat tre præster, to organister, to kirketjenere, en kordegn og en sognemedhjælper/
  • kordegn.
  • Der er 14 folkevalgte medlemmer i menighedsrådet.  
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside