Seneste nyt
23/05/2013
Dødsfald - Esbjerg
22/05/2013
Endnu en norsk målmand til Te...
22/05/2013
Kian på landsholdet
21/05/2013
FOTOS: Fin Fanø Festival
21/05/2013
VIDEO: Barske Ninna fra Esbjer...
21/05/2013
Pinsen betyder boldspil i Esbj...
21/05/2013
DEBAT: Tag ansvar, Venstre!
21/05/2013
Expat Brunch med gode historie...
21/05/2013
Aflysning af efterlysning
20/05/2013
Vinderen fundet i VisitEsbjerg...
18/05/2013
ESBJERG PÅ FODBOLD-LANDSHOLDE...
17/05/2013
Politiet efterlyser forsvundet...
17/05/2013
POLITI: Else Petersen fra Fan...
17/05/2013
Københavnsk borgmester på vi...
17/05/2013
DEBAT: Uddannelse er nøglen t...
Tekstlinks
Politi | Esbjerg
|
|
Ofre for Esbjerg-manden vil sagsøge kommunen
Helle Hald var bistandsadvokat for seks kvinder i sagen om Amager-manden. Nu skal hun måske føre sag for ofrene efter Esbjerg-manden. Devil sagsøge Esbjerg Kommune. Borgmester er ikke så nervøs.
Det kan komme til at koste Esbjerg Kommune mere end ansigt, at kommunen begik adskillige fejl og svigt i sagsbehandlingen af indberetninger om seksuelle krænkelser af børn i sagen om Esbjerg-manden. Rejseholdet fra Ankestyrelsen vil snart kunne sige, hvor slemt det var fat i kommunens familieafdeling dengang i 2008, hvor indberetningerne kom – og blev ignoreret. Men foreløbig tre af de fem krænkede familier fra Esbjerg har nu også allieret sig med Sirius advokat Helle Hald, som var advokat for seks kvinder i sagen om Amager-manden og hendes kollega, advokatfuldmægtig Camilla Højer. Helle Hald undersøger i øjeblikket, om der er belæg for at anlægge en civilretslig sag mod Esbjerg Kommune, og familierne vil have den helt til Menneskerettighedsdomstolen.
- Vi har lovet hinanden og vores datter, at vi går hele vejen. Når hun bliver voksen, vil vi kunne sige til hende, at vi gjorde alt,hvad vi kunne. En erstatning vil ikke gøre det gjorte ugjort, men det vil være et plaster på såret for hende, når hun bliver stor.
Sådan siger moderen til en af Esbjerg-mandens fem ofre fra byen. Deres datter var lige fyldt 12 år, da hun i syv tilfælde blev blufærdighedskrænket, truet på livet, bundet nøgen med gaffatape på hænder og fødder og tvunget til oralsex af den nu 41-årige dømte Esbjerg-mand.
- Det her er et principielt spørgsmål, vi vil have afprøvet, og vi har Landsforeningen Hjælp Voldsofre i ryggen. Vi mener, at Esbjerg Kommunes afværgelsespligt ikke blev overholdt. Kommunen kunne have forhindret, at nogle af de her børn blev seksuelt krænket. Der gik to og et halvt år fra den første indberetning fra skolen kom, til Esbjerg-manden blev anholdt. Vores datter var den femte og sidste indberetning, der blev sendt. Kommunen har erkendt, at der blev begået mange fejl, og i redegørelsen til Ankestyrelsen erkender kommunen faktisk, at vores børns retsstilling blev krænket, siger moderen.
- Men en advokat koster 7000 kroner i timen, og en retssag er rigtig dyr. Vi har en retshjælpsforsikring i familien, og det har en af de andre familier også, og vi vil skaffe alle de penge, vi selv magter. Men vi vil bede offentligheden om hjælp ved at sætte penge ind på Hjælp Voldsofres kontonummer. Pengene vil gå til Esbjerg-børnenes retssager og til andre ofre for vold, voldtægt, røveri og incest. Jeg håber virkelig, at folk vil hjælpe os, så vi kan gå hele vejen og få sagen for Menneskerettighedsdomstolen, tilføjer moderen.
Esbjergs borgmester Johnny Søtrup siger til det mulige sagsanlæg, at det selvfølgelig ikke er rart at blive anklaget, men at det er svært at vurdere, om der er hold i en sag mod kommunen.
- De juridiske meldinger fra KL, Kommunernes Landsforening, til os lyder, at det ser svært ud at kunne rejse sådan en sag mod Esbjerg Kommune. For kan det i det hele taget påvises, at der har været et økonomisk tab for de her børn. Og det er jo på vegne af børnene og ikke deres forældre, der i givet fald skulle rejses en sag. Men vi tager tingene en ad gangen, siger borgmesteren.
Ifølge moderen til det ene offer betyder erstatningen ingenting. Det, der betyder noget, er ifølge hende at familiens datters retsstilling blev krænket, og at kommunen får ansvaret for det. Familien vil også lægge sag an uden erstatningskrav, hvis det bliver udfaldet, siger moderen.
Vil man hjælpe familierne fra Esbjerg til en retssag, kan man indsætte penge på landsforeningens gironummer 1409654.

Andre nyheder i kategorien Politi
• Tilbage til avisens forside

7

Kommentarer