TOBAKSKULLER 2012: Gode grin og genbrug

Der står Jacob Morild skrevet med store bogstaver henover Tobakskuller-revyen nummer ti.Der er skarpe til kommentarer til Rigets tilstand og der bliver langet ud til højre og venstre i numrene.Revyen åbner med et nummer hvor der messes opskriften på bakskuld og så er der det lige på og sjovt med Jacob Morild som præsten, der holderprædikenen om apostlen Ritt Herrehår, der skriver i brevet til sin syge moster om dengang politikerne skulle skrives i mandtal og drog til Christiansborg og fik sig et barn »og svøbte det i tomme løfter«.

Den politiske kommentator Hans Engel stiller sig frem og forkynder en stor rædsel om regningen, der skal betales af befolkningen: »I skal kende den på fedt afgifter, manglende helligdage og dyrere cigaretter – men ikke på millionærskat…. Nej… Socialister tjener jo også penge«Kapauw!

Så er revyen i gang. Er man til Morilds politiske svirp, så er man i umanerligt godt selskab.Åbningsnummeret kommer for alvor ti minutter inde revyen og så haster vi videre til Anne Karin Brobergs fine grand-prix-nummer om den forsømte hustru, der må se sit parforhold glide hende af hænde og det er jo altså svært at blive gift, når kæresten har stillet træskoene…

Et klassisk revy-nummer, der kan trække munden helt op til ørene, ligesom numret om et naboskab, hvor man forgifter hinandens husdyr, saver et træ ned, skændes og ordner det hele i fordragelighed over en hæk-bajer. Herligt dansk og lige på kornet. Revyen har tidligere været kritiseret for ikke at være lokal nok, men i rockernumret »Rockerfedt« får den en på hatten med masser lokale stednavne og selvfølgelig er der en kommentar til kommunens håndtering af sagen om Esbjerg manden.

Rockerens kone spørger lidt bekymret til hvordan børnene har det her i kommunen og ejendomsmægleren svarer: »at her har vi vide rammer. Kommunen er rigtig gode til at se den anden vej«.Der er andre rigtigt gode numre. Den om bøsse-brylluppet, hvor præsten ikke kan holde sin forargelse tilbage. Der bliver gået godt til den med referencer under bæltestedet… Det kan være skrappe sager at lægge ører til, men inde bag ved ligger der en løftet pegefinger om at vi altså er i 2012 og ikke i et forgangent formørket århundrede. Sjovt, sjovt..

Der er masser at grine af i første halvleg, ikke mindst når Thomas Mørk og Joy-Maria Frederiksen fejrer fødselsdag . Det er fysisk komik på et højt plan, ikke mindst når Anne Karin Broberg vælter ind på scenen i en stadigt voksende brandert…Stoppede revyen her efter første halvleg, ville man helt klart være toppen af superligaen med fem point og en pil opad, men desværre holder kadencen ikke efter pausen.

En Helle Thorning parodi og et genkig på ni års revy i Esbjerg virker som spild tid. Ikke mindst fordi det sidstnævnte fordrer man har set revyen tidligere Det samme gør nummeret »Ens ærlig tak«, hvor revyens sponsorer takkes i et nummer, der er en næsten 100 procents kopi af det samme nummer fra sidste år. Det er fint nok at ville inddrage lokale emner og personager, men … helt ærligt.. Et andet nummer ville have været på sin plads.Der er dog også lyspunkter. Et poetisk nummer om den græske lotto-kupons økonomi er fint og Anne Karin Brobergs monolog om Bondeprinsen er gakket-gakket morsomt – omend man ikke helt kan følge med i rablerierne… Men hun er godt nok sjov…

Det er rigtigt fint hold der er på scenen. De klæder hinanden og hver især har de kvaliteter, der lyser op. Thomas Mørk har ikke mindst sin styrke i sit fysiske udtryk. Joy-Maria Frederiksen udstråler sødme og blondine-naivitet. Anne Karin Broberg er en herlig bulderbasse og Jacob Morild som vanlig elegantieren, som vi kender ham.Musikken er formidabel og man bliver godt udført af Nicolai Majland og kompagni.

Men som sagt falder kvaliteten i anden halvleg, der virker som om den skal overstås. Så lægger man stjerneskuddene sammen for begge afdelinger lander vi på fire af slagsen.Men det er en god revy. En god begrundelse for at tage sig en tur i byen, more sig, og få lidt med hjem til eftertanken.