Seneste nyt
21/05/2013
FOTOS: Fin Fanø Festival
21/05/2013
VIDEO: Barske Ninna fra Esbjer...
21/05/2013
Pinsen betyder boldspil i Esbj...
21/05/2013
DEBAT: Tag ansvar, Venstre!
21/05/2013
Expat Brunch med gode historie...
21/05/2013
Aflysning af efterlysning
20/05/2013
Vinderen fundet i VisitEsbjerg...
18/05/2013
ESBJERG PÅ FODBOLD-LANDSHOLDE...
17/05/2013
Politiet efterlyser forsvundet...
17/05/2013
POLITI: Else Petersen fra Fan...
17/05/2013
Københavnsk borgmester på vi...
17/05/2013
DEBAT: Uddannelse er nøglen t...
17/05/2013
VIDEO: Springsteens trompetist...
17/05/2013
Ninna Andreasen - Esbjerg-sang...
17/05/2013
POLITI: Hjælp os med at finde...
Tekstlinks
Arbejdsliv
|
|
Vivians olieeventyr
Ringen er sluttet. For snart 30 år siden hentede Henning Kruse Vivian Andsbjerg fra København til Esbjerg.
Af Lene Lund
Hun skulle stå for Restaurant Smedekroen, som han netop havde købt.
- Det væltede ind med oliefolk fra hele verden og Henning havde startet Esbjerg Oilfield Service.
Og nu ville han også være restauratør, fortæller Vivian, som faldt for Hennings overtagelsesevner. Selv om hun lige netop havde fået et supergodt job som souschef på Nimb.
Da Henning Kruse solgte Smedekroen efter fire år , valgte Vivian at etablere sig med Restaurant Bourgogne, som hun drev indtil for omkring tre år siden.
- Men jeg har mange gode arbejdsår i mig endnu, fortæller Vivian, som i snart et år har haft et job, hun aldrig havde drømt om. Et drømmejob.
Hun er blevet campboss på boreriggen Ensco 72, som lige nu ligger ved Thyra West.
Men for at få det job, skulle hun igennem masser af prøver hos Falck-Nutec.
- Det var grænseoverskridende. Jeg er jo ingen årsunge. Jeg bliver 58 lige om lidt. Jeg var på hold med ene unge mennesker, så jeg tog mig sammen. De skulle ikke grine af mig!
- Jeg skulle deltage i brandøvelse, gaskursus, lære førstehjælp og gennemgå HUET-programmet, Helikopter Underwater Escape Training. Det var vildt, vildt!
- Jeg blev spændt fast i en helikopter-attrap, udstyret med redningsvest og overlevelsesdragt og skulle spænde seler op og banke vinduet ud af helkopteren med albuen. Under vand og i orkan! Først fire gange med hovedet opad og så fire gange med hovedet nedad. Jeg skulle springe ud fra tre meters højde, redde mig selv og mine kolleger i et forrygende stormvejr og vende en redningsflåde til 26 personer under disse vanskelige forhold.
- Da mødte jeg nogle grænser, der skulle overskrides. Jeg var så overrasket over mig selv. Og glad. Det gav masser af selvtillid og rygrad. Selv om jeg bare var så træt så træt og fyldt med blå mærker, da vi var færdige.
- Men jeg gjorde det! Og det var sundt. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at man kan, hvad man vil. Det har givet mig mod på alt. Jeg siger næsten ikke nej til noget.
I sit arbejde som campboss på boreriggen har Vivian syv mand under sig.
- Jeg står for klargøring af salatbar, gør kød og fisk klar til kokken, tjekker op på stewards og stewardesser og så står jeg for en lille kiosk og har en del administrativt arbejde samtidig med, at jeg køber ind til en fast 4-ugers menu.
- Så tiden er fyldt ud. Jeg står op klokken fem om morgenen og går i seng ved 22-tiden.
- Men jeg elsker mit nye arbejdsliv. Siger Vivian med smittende begejstring.
- Tænk at få lov til at være en del af det. Man oplever rigtig mange spændende ting. Det er en helt anden verden. Vi er næsten en helt lille landsby af boreplatforme og rigger.
- Men jeg er altså ikke vild med stormvejr. Til gengæld elsker jeg at arbejde og skal helst være i gang hele tiden.
- Og det er jeg, når jeg er på boreriggen. I et job som borebisse, som jeg aldrig havde drømt om.
- Men olien blev min skæbne.
Og ringen er sluttet.
Hun skulle stå for Restaurant Smedekroen, som han netop havde købt.
- Det væltede ind med oliefolk fra hele verden og Henning havde startet Esbjerg Oilfield Service.
Og nu ville han også være restauratør, fortæller Vivian, som faldt for Hennings overtagelsesevner. Selv om hun lige netop havde fået et supergodt job som souschef på Nimb.
Da Henning Kruse solgte Smedekroen efter fire år , valgte Vivian at etablere sig med Restaurant Bourgogne, som hun drev indtil for omkring tre år siden.
- Men jeg har mange gode arbejdsår i mig endnu, fortæller Vivian, som i snart et år har haft et job, hun aldrig havde drømt om. Et drømmejob.
Hun er blevet campboss på boreriggen Ensco 72, som lige nu ligger ved Thyra West.
Men for at få det job, skulle hun igennem masser af prøver hos Falck-Nutec.
- Det var grænseoverskridende. Jeg er jo ingen årsunge. Jeg bliver 58 lige om lidt. Jeg var på hold med ene unge mennesker, så jeg tog mig sammen. De skulle ikke grine af mig!
- Jeg skulle deltage i brandøvelse, gaskursus, lære førstehjælp og gennemgå HUET-programmet, Helikopter Underwater Escape Training. Det var vildt, vildt!
- Jeg blev spændt fast i en helikopter-attrap, udstyret med redningsvest og overlevelsesdragt og skulle spænde seler op og banke vinduet ud af helkopteren med albuen. Under vand og i orkan! Først fire gange med hovedet opad og så fire gange med hovedet nedad. Jeg skulle springe ud fra tre meters højde, redde mig selv og mine kolleger i et forrygende stormvejr og vende en redningsflåde til 26 personer under disse vanskelige forhold.
- Da mødte jeg nogle grænser, der skulle overskrides. Jeg var så overrasket over mig selv. Og glad. Det gav masser af selvtillid og rygrad. Selv om jeg bare var så træt så træt og fyldt med blå mærker, da vi var færdige.
- Men jeg gjorde det! Og det var sundt. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at man kan, hvad man vil. Det har givet mig mod på alt. Jeg siger næsten ikke nej til noget.
I sit arbejde som campboss på boreriggen har Vivian syv mand under sig.
- Jeg står for klargøring af salatbar, gør kød og fisk klar til kokken, tjekker op på stewards og stewardesser og så står jeg for en lille kiosk og har en del administrativt arbejde samtidig med, at jeg køber ind til en fast 4-ugers menu.
- Så tiden er fyldt ud. Jeg står op klokken fem om morgenen og går i seng ved 22-tiden.
- Men jeg elsker mit nye arbejdsliv. Siger Vivian med smittende begejstring.
- Tænk at få lov til at være en del af det. Man oplever rigtig mange spændende ting. Det er en helt anden verden. Vi er næsten en helt lille landsby af boreplatforme og rigger.
- Men jeg er altså ikke vild med stormvejr. Til gengæld elsker jeg at arbejde og skal helst være i gang hele tiden.
- Og det er jeg, når jeg er på boreriggen. I et job som borebisse, som jeg aldrig havde drømt om.
- Men olien blev min skæbne.
Og ringen er sluttet.
Andre nyheder i kategorien Arbejdsliv
• Tilbage til avisens forside














13




Kommentarer