Arkivfoto.

Politi
13/12/2011

Af Edmund Jacobsen

VOLDELIGT RØVERIFORSØG: Politiet efterlyser vidner i Esbjerg.

En 24-årig kvinde fra Esbjerg blev mandag 12. december klokken cirka 15.50 udsat for et groft forsøg på røveri

I baggården til Norgesgade 18 i Esbjergs centrum blev kvinden sparket ned bag fra. Hun blev slået med en flaske, og gerningsmanden forsøgte at true kvinden til at udlevere sine penge.

Gerningsmanden flygtede til fods. Han beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 170 cm høj
  • Kraftig til muskuløs af bygning
  • Mørk eller sort i huden
  • Sort kort hår eller iført sort hue.
  • Bar kraftig sort jakke i kort model med lyse ribkanter ved håndleddene
  • Sorte bukser
  • Sorte sko
  • Taler dansk med accent

Politiet vil gerne høre fra mennesker, der måske har set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet. Ligeledes vil politiet også gerne høre fra mennesker som omkring klokken 15.50 befandt sig i nærheden af Norgesgade 18.

Vidner kan ringe til lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 1-1-4. 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside