Dramatisk flyvetur

Hjemrejsen fra det amerikanske blev ret så dramatisk for Michael og de fem øvrige danske udvekslingsstudenter. Selv fløj Michael fra Sacramento via Phoenix til New York, hvor han lige havde et halvt døgn til – sammen med en veninde fra Rødekro – at nå ind til Ground Zero Park. Så var det op i flyveren – bound for Copenhagen.
Efter halvanden times flyvning lød der pludselig et brag over hovederne på de seks unge danskere, der sad midt i maskinen. Det blev varmt over deres hoveder. Kabinepersonalet løb frem og tilbage. Smækkede med bagagehylderne. Stemningen var både uhyggelig og bange. Røg ud af ventilationskanalerne. Lidt efter går lyset:
- Det var hæsligt. Vi kunne jo intet gøre. Pigerne græd, og jeg havde i hvert fald en klump i både hals og mave, siger Michael.
- Så lyder meldingen: Vi vender om, og i løbet af 15 minutter nødlandede flyet – lige på næsen i Bangor Intl lufthavn i Maine oppe ved Canada. Tag jeres håndbagage. Gå ind og vent i terminalen, lød beskeden. Her sad vi i fem timer – blev så indlogeret på et hotel, fik noget at spise o.s.v. Jeg var så træt, så træt, fortæller Michael, der på det tidspunkt for længst havde fået spænding nok.
- Dagen efter klokken 17 skulle vi så af sted igen - - - i det samme fly, men nu kun med én aircondition-enhed, der virkede….. Vi fik så også en forklaring på nødlandingen, og den lyder logisk nok, mener Michael:
- En aircondition-enhed var overophedet. Nogle rør i nærheden var sprunget, og noget olie dryppede ned heri. Det gav røg. Da nogle ledninger i samme system smeltede, kortsluttede elektriciteten, og lyset gik.
- Alt sammen logisk nok, men jeg kunne ikke sove i flyet, så da vi landede i Kastrup, var jeg helt væk – nærmest bevidstløs af træthed. Registrerede dog familie og venner – og fik så en lift til Fredericia med én af de andre udvekslingsstudenter og hendes far.
- Pyh-ha. Jeg havde jo rejst i flere dage. Enhver kan sikkert forstå, at jeg var glad og lykkelig, da jeg faldt mine forældre om halsen i Fredericia – og kort tid efter var hjemme i Brørup………….