Videoklip

Se alle

Eleverne på Vejen Handelsskole arrangerer loppemarked den 14. april, for at samle penge ind til en kommende studietur til Texas

Skole | Vejen
02/04/2012

Af Mogens Christensen

Loppemarked på Vejen Handelsskole

USA og amerikansk kultur et gennemgående tema i løbet af HHX-uddannelsen på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium, og det krydres med en studietur til Texas til august/september 2013. Studieturen til

Selvom turen ligger et stykke ud i fremtiden, er både planlægningen og opsparingen allerede godt i gang. Men de initiativrige HHX-elever vil ikke nøjes med opsparing og ligger derfor et stort stykke arbejde i forskellige arrangementer, der skal samle penge ind som økonomisk støtte til studieturen.Det første af disse arrangementer sker lørdag den 14. april 2012 på Vejen Handelsskole fra kl. 10-14, hvor eleverne fra HH11 afholder loppemarked. Der vil her være mulighed for at gøre en rigtig god handel, idet klassen i mere end en måned har været i gang med at samle ”lopper” ind. Udvalget spænder således vidt. Der er f.eks. møbler, PlayStation2, Spil til PS2, tøj, bøger, spil og legetøj. Der er med andre ord noget for en hver smag. Derudover er der selvfølgelig mulighed for at købe kaffe, kage og sodavand.
Det er første gang, at elever fra Vejen Handelsgymnasium arrangerer loppemarked og, det er også første gang, at kantinen på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium stiller lokale til rådighed til et loppemarked. "Det er jo netop det, der er med til at understrege gå-på-modet hos 1. g'erne på Vejen Handelsgymnasium. Samtidigt viser de også pionerånd med hensyn til at udforske den texanske kultur, når de til næste år, som de første HHX-elever fra vores skole, tager knap 14 dage til Texas", siger cand. ling. merc. Tommy Bach Christensen, der underviser i spansk på Vejen Handelsgymnasium.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside