Annonce
I januar måned indviede Toftlund Golf Club en golfsimulator. Borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V) fik lov til at prøve den nye simulator som den første, og han viste sig faktisk at være en habil golfspiller.
Midtsyd

Året der gik

Der skete en masse spændende, sjove og tankevækkende ting i Ugeavisen MidtSyds område i 2017. Vi har samlet et lille potpouri fra vort udgivelsesområde. Nyd tilbageblikket!

Annonce
  • I januar måned indviede Toftlund Golf Club en golfsimulator. Borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V) fik lov til at prøve den nye simulator som den første, og han viste sig faktisk at være en habil golfspiller.
  • Caroline Gammelgaard overskred mange af sine grænser, da hun valgte at deltage i Team Rynkebyløbet. I februar valgte hun at stå frem og fortælle sin historie om, hvorfor hun havde valgt at deltage. Især formålet med touren - nemlig at samle penge ind til børnecancerfonden - tiltalte den seje pige fra Kastrup ved Gram.
  • Agerskov Hallen lagde i marts lokaler til en stor messe, som Agerskov Handels- og Håndværkerforening stod bag. Messen var rigtig godt besøgt, og udstillerne var godt tilfredse med interessen fra publikum.
  • Flere end 900 elever fra Lagoniskolens afdelinger i Vojens løb med i Rynkeby-løbet i april. Der blev samlet ind til Børnelungefonden, og forældre og andre bidrog med enten faste beløb eller beløb pr. løbet runde. Det var lærere fra skolen og ryttere fra Team Rynkebys sønderjyske afdeling, der stod for løbet.
  • Sønderjyderne fik ikke kun en danmarksmester, men også en danmarksrekordholder, da hobbykartoffelavleren Jan Bangert fra Jegerup deltog i DM i dyrkning af frilandskartofler i maj. Han slog fynboerne, der de sidste par år havde sat sig tungt på førstepladsen ved DM. Jan Bangert ses til venstre med sin høst på 4244 gram, mens kontrollør Tom Rosenkvist ser til.
  • 460 deltagere blev møgbeskidte, da de deltog i Extreme Kia-Isuzu Challenge i Agerskov i juni. Udfordringen lød på 10 kilometer og 21 forhindringer, og en del af dem var af den mere mudrede slags.
  • I juli blev det længe ønskede friplejehjem i Agerskov en realitet. Formanden for bestyrelsen for Agerskov Friplejehjem Møllevangen og borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V), skrev under på en overdragelsesaftale, så plejehjemmet gik fra at være kommunal til at være friplejehjem.
  • Det var en festdag i Gram, da det første spadestik til byens nye "superhus" kunne tages i august. Det blev formanden for Udvalget for Børn og Familier, Signe Knappe (V) og formanden for Kultur og Fritidsudvalget, Allan Emiliussen (V), Haderslev Kommune, der sammen tog det første spadestik. Byggeriet forventes at komme til at koste cirka 40 millioner kroner og forventes færdigt i sommeren 2018.
  • "Vi vil så gerne cykle til Agerskov", lød det fra borgerne i Rangstrup i september. De ønsker sig brændende en cykelsti til Agerskov, så alle kan cykle sikkert, for i øjeblikket er det med livet som indsats at sætte sig på jernhesten og cykle ad den meget befærdede landevej fra Rangstrup til Agerskov. Ikke færre end 80 børn og voksne troppede op til en fredelig demonstration, der havde til formål at lægge pres på Tønder Kommune.
  • I begyndelsen af oktober indviede Agerskov Ungdomsskole sin nye kunstgræsbane. Anlægget kostede syv millioner kroner og er betalt af ungdomsskolen alene. Faciliteterne er først og fremmest til såvel nuværende som kommende elever, men ungdomsskolen har også en målsætning om, at anlægget skal kunne komme hele Sønderjylland til gavn.
  • Den sidste dag i november takkede Doris Bechmann af som apoteker pÃ¥ Toftlund Apotek og Skærbæk Apotek. Dagen efter tiltrÃ¥dte Shafiq Farsad i stillingen. - Jeg har længe rigtig gerne villet være apoteker, og nu er det lykkedes. Jeg glæder mig rigtig meget til det, lød det fra 37-Ã¥rige Shafiq Farsad, der havde sin første arbejdsdag den første dag i december.
  • Æresrummelpotten tilfaldt i Ã¥r SønderjyskE Elitesport. Prisen gives til en person eller institution, der har gjort noget særligt for den sønderjyske landsdel. - SønderjyskE Elitesport har sat Sønderjylland pÃ¥ danmarkskortet med fodbold, hÃ¥ndbold og ishockey. Klubben har elegant driblet og tacklet landsdelen til stolthed, sagde redaktør af Æ Rummelpot, Gunnar Hattesen (til højre), inden han ved et arrangement i Vojens i december overrakte prisen til administrerende direktør for SønderjyskE Elitesport, Klaus B. Rasmussen.
  • Støtteforeningen for Toftlund Biograf løb med blomsterne og en check pÃ¥ 5000 kroner, da den tidligere i december modtog Tønder Kommunes Handicappris 2017 pÃ¥ rÃ¥dhuset i Tønder. Hæderen tilfaldt foreningen, fordi den har investeret i en løsning, der gør det muligt for alle med læsehandicap at fÃ¥ læst biograffilmenes undertekster højt via en app og et par høretelefoner. Leif Østergaard (til højre) fra støtteforeningen fik overrakt prisen af borgmester Henrik Frandsen (V).
  • Sidst i oktober holdt Ugeavisen MidtSyd flyttedag fra Vestergade 5 til Brundtland Business Center, Brundtlandparken 2 i Toftlund. Vi nyder de nye lokaler i et fantastisk center, som vi deler med en række andre virksomheder. Fotos: Thomas Holl, Ella Warming og private fotos.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce