Videoklip

Se alle

Husdyr | Landbrug | Natur | Tønder
19/06/2012

Af Ella Warming

Hyrdehunde udtaget til EM

Der blev holdt udtagelse til EM for hyrdehunde hos Nørre Hede Lam, der naturligvis lagde får til

De otte bedste hyrdehunde i Danmark blev i lørdags udtaget til EM for hyrdehunde, der i år holdes i Holland. Det foregår i begyndelsen af august.
Udtagelsesstævnet, hvor 36 hunde var tilmeldt, blev holdt hos Nørre Hede Lam ved Gånsager, der naturligvis lagde både får og marker til.
Nørre Hede Lam, der drives af Aase Svendsen har ca. 800 får, så der var hold nok til de mange hyrdehunde. Hver hund »brugte« fem får. Der var forskellige discipliner, hundene skulle igennem. De startede med 110 point, og så blev der ellers trukket fra, hvis opgaverne ikke blev fuldført.
Vinder af udtagelsesstævnet blev Erik Holmgaard med hunden Joe. De scorede 97 point. På andenpladsen kom Rikke Andersen med hunden Tam med 91 point og tredjepladsen blev også besat af Erik Holmgaard - denne gang med hunden Meg. De fik 90 point. Det var muligt for publikum at følge med i udtagelseskonkurrencen hos Nørre Hede Lam, da arrangementet var annonceret som en del af Lammefestivalen.

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside