Videoklip

Se alle

Arbejdsliv | Haderslev
07/08/2012

Af Betina Skjønnemand

Loyale Hans blev hædret

Hans Nissen Andersen modtog forleden en medalje for lang og tro tjeneste

Landbrugsmedhjælper Hans Nissen Andersen fik onsdag overrakt sølvmedaljen – Hæderspris for sin lange og tro tjeneste igennem 40 år hos gårdejer Chresten Schmidt Petersen, Vojensgård i Vojens.
Sønderjysk Landboforenings næstformand Hans Pedersen Schmidt overrakte det indrammede diplom og Thorkild Ljørring Pedersen fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab stod for medaljeoverrækkelsen.

Sølvmedaljen ”Hæderspris for lang og tro tjeneste” tildeles efter indstilling af en landboforening, som i Hans Nissen Andersen tilfælde var Sønderjysk Landboforening, til en medarbejder inden for jordbruget, der har vist særlig evner og flid i et eller flere landbrug, skovbrug m.m. Gårdejer og arbejdsgiver, Chresten Schmidt Petersen har udtalt, at Hans Nissen Andersens arbejdsvillighed og omhu aldrig har svigtet, når det drejede sig om bjærgning af gårdens avl eller dyrenes pasning.
For alle produktionsgrene og aktiviteter, som Hans Nissen Andersen har været involveret i, har han altid været et enestående eksempel mht. til fleksibilitet, hjælpsomhed og engagement og med god relation til alle andre på gården.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside