Events | Tønder
21/02/2012

af Ella Warming

SE BILLEDERNE: Toftlunds børn slog katten af tønden

Over 100 børn i festlige udklædninger slog katten af tønden i Toftlund Hallerne


Selvom fastelavn i år faldt sammen med vinterferien, havde over 100 børn med forældre og bedsteforældre alligevel fundet vej til Toftlund Hallerne i lørdags. Sidste år var der en halv snes stykker flere, så »mandefaldet« var ikke så stort.
Der var prinsesser, spidermen, pirater, bier, hekse, alfe og mange andre kreative »figurer« på gulvet i hallen, og de blev delt op i hold efter alder.
Inden tøndeslagningen underholdt Frank Fumlefod børnene, og han kunne rigtig »tryllebinde« sit publikum med tryllekunst og ballondyr.

• Tilbage til avisens forside