Charlie Uldahl Christensens gåtur efter vand har nu bragt ham til Banjul, hvor esbjergenseren finder sig selv midt i et Gambia på randen af borgerkrig. Yahya Jammeh, der militærkuppede sig til præsidentembedet i 1994, tabte valget i december. Charlie har valgt side, og han har nogle optagelser på sin computer, der kan koste menneskeliv, hvis de falder i de forkerte hænder.
Annonce
-
Jeg havde ingen vært i Banjul, da jeg ankom den 29. december, så jeg slog min hængekøje op på stranden mellem to palmer. Næste morgen kom Muhammed tilfældigvis forbi og inviterede mig på te lidt længere nede ad stranden. Det blev starten på et venskab, og i min resterende tid i Banjul boede jeg hos Muhammed. -
Træt og magtesløs. Langtids ledighed og senest den tilspidsende politiske situation giver Muhammed mange søvnløse nætter. En stor del af hans dagligdag går med at hænge ud på stranden med andre unge arbejdsløse, hvor de sammen klarer sig igennem og deler, hvad de har. -
Vi har daglig omgang med soldater fra den Gambiske hær, på hvem der ligger et stort pres. Alle beder for fred. -
Hvad, ingen tør sige højt, står skrevet på mure og facader. -
Belejret. Muhammed og jeg i hans compound få hundrede meter fra præsidentpaladset, under transitionsdagene i Banjul. Vi hører BBC og Senegalesisk radio for at få nyheder om situationen uden for muren. Gambiske radiokanaler er enten lukket eller censureret. -
Bilrude i Westfield. -
Den smilende kyst smiler igen. -
Med ECOWAS-soldater i byen begyndte salget af #GambiaHasDecided t-shirts at skyde op over alt. -
Gambisk soldat og senegalesisk ECOWAS- soldat udenfor præsidentpaladset i Banjul.
