Videoklip

Se alle

Niels Tradsborg sendte 24 invitationer rundt til tidligere Horne Tistrup-spillere og står i dag med et hold på 15 mand. Holdet er i pulje med Stavanger, TRIF og Gistrup. Foto: Tistrupnews

Fodbold | Varde
31/07/2012

Af Henrik Cramon

Horne-Tistrup til Vildbjerg Cup

Vildbjerg Cup i fodbold står for døren - Niels Tradsborg er manden bag Horne-Tistrups U17-mandskab.

Vildbjerg Cup afholdes for 34. gang torsdag den 2. til søndag den 5. august.

I år deltager 711 hold, 9.500 spillere og trænere, og Horne Tistrup har fem hold med.

Det er 21. gang, at Horne Tistrup er med til Vildbjerg Cup. Niels Tradsborg, som er med for syvende gang, synes at det kunne være sjov at samle et U17-hold, men er faktisk i tvivl om, hvorvidt det er første gang, at Horne Tistrup har et U17-hold med.

Niels Tradsborg sendte 24 invitationer rundt til tidligere Horne Tistrup-spillere og står i dag med et hold på 15 mand. Holdet er i pulje med Stavanger, TRIF og Gistrup.

- Mine forventninger er faktisk store, rammerne er i orden, og det er nordens fjerdestørste stævne, fortæller Niels Tradsborg.

Holdet har valgt at bo i et stort telt, og Horne Tistrup-delegationen af hold, træner og forældre har lavet en gade af campingvogne deroppe - det giver et godt social samvær.

www.tistrupnews.dk


.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside