Seneste nyt
21/05/2013
”Vostrup On Tour 2013”
20/05/2013
Ny direktør hos Frederiksen A...
20/05/2013
Ny banebro i Ølgod
20/05/2013
Generalforsamling i Ølgod Bry...
19/05/2013
Ugens bolig (21) - kik med!
17/05/2013
Storken kom til Ådum
17/05/2013
Trim Tistrup fyldte to år
16/05/2013
Den blå skulptur er tilbage p...
15/05/2013
FOTOs: Skulpturer for millione...
14/05/2013
De cyklede 50.000 kroner ind t...
13/05/2013
Ugens bolig (20) - kik med!
12/05/2013
En elefantsæl lander i Ølgod
11/05/2013
Travl weekend hos spejderne
10/05/2013
Svalereden spiller teater
10/05/2013
Glimt fra havetraktortræk på...
”Rocken er ikke borte, den kan høres I Gårde!!” Her er det Brdr. Total, der underholder ved sidste års Rollerock i Gårde.
Underholdning & Kultur
|
|
Rollerock gør status
Nu hvor der i skrivende stund lige pludseligt er under 14 dage til at RolleRock Vol. 2 går i luften, føler arrangørgruppen bagved trang til at gøre status.
Efter den - på alle måder gode oplevelse det var at planlægge og gennemføre RolleRock for første gang sidste år, så var beslutningen om at gøre forsøget igen i år ikke svær at træffe. Ja ret beset var det ligefrem et krav fra flere af sidste års publikummer og bands side af! Som én blandt publikum udtrykte det, ”de eneste der går glip af noget, det er dem som ikke kommer”! Tiden er blandt meget andet gået med at evaluere på erfaringerne. Erfaringer som bl.a. har resulteret i et helt særskilt projekt – ”Den mobile scenevogn”. Et projekt som ihærdige ildsjæle har arbejdet meget intens og koncentreret med, et projekt som skal stå sin prøve den 2. juni i Gårde. Men også et projekt som umuligt ville kunne realiseres uden den helt overvældende støtte der er blevet os vist fra en meget bred kreds af samarbejdspartnere. Officiel indvielse kl. 12.40. Vi glæder os! Eftersom RolleRocks målsætning er at skabe en festlig, folkelig, fornøjelig, men frem for alt familievenlig festival, hvor både børn, unge og ældre skal kunne føle sig hjemme og godt tilpas, og det samtidig til priser, hvor alle kan være med, så har arrangørgruppen haft stor fokus på at skabe endnu mere liv og atmosfære på festpladsen. Dette har resulteret i noget så specielt som en udendørs opvarmet vildmarksbad, hvori publikum vil blive trakteret med luksusøl fra Ølgod Bryghus og belgisk Kwak-chokolade fra Frk. Hubert i Esbjerg. Begge dele serveret af en standsmæssig butler. Så er man til velvære og forkælelse samtidig med at man vil nyde god musik, så tag badetøjet med og indløs en billet til denne nyskabelse! Efter dette kan man så passende nyde synet af de flotte og potente amerikaner biler som US Turtle Power fra Sdr. Omme kommer og fremviser på festpladsen. Ingen tvivl om at de vil være med til at fuldende de gode rammer for en perfekt dag. Er man tilstede på pladsen inden kl. 14, så deltager man automatisk i lodtrækningen om en køretur i en af de fine biler. 3 vindere vil hver især få muligheden for at invitere 2 venner med. Tilbage med æ´ hår, så er vi kjår! Men her stopper festen nu langt fra! Via indgangsbilletten deltager man også i lodtrækningen om dagligvarer fra Super Brugsen i Ølgod til en værdi af 1000,- Udtrækkes kl. ca. 19.30. (Kræver man er til stede på festpladsen på udtrækningstidspunktet.) Eftersom RolleRock jo er en (familie)-musikfestival, så er der i sagens natur også mulighed for at opleve masser af god musik. Programmet er som følger: Electric Fish, en duo bestående af to talentfulde musikere med stor erfaring indenfor underholdningsbranchen. Deres talent har bragt dem rundt i hele Europa og siden 2004 har de spillet i hele Danmark. Tomek er en fremragende trommeslager som giver ZoSia en god bund til at fremføre sin enestående sangstemme med, og hun underbygger alt dette med hendes talent på keybordet. Electric Fish behersker mange forskellige stilarter og deres repertoire bevæger sig fra 70’erne og frem til i dag, de er derfor meget alsidige og dette har ført dem rundt på små og store spillesteder. Desuden er de kendt for at komponere og producere deres egen musik, som man kan høre på deres cd. ZoSia har også fundet tid til at komponere og indspille flere numre sammen med den canadiske sanger Robert Lamm, tidligere forsanger i bandet Chicago. Duoen var også på programmet sidste år, hvor de fik den lidet svære opgave at starte festivalen. Heldigvis (for publikum) var de hyret til at spille ikke mindre end 3 set sidste år, så stemningen og festen steg bare mere og mere for hver gang de entrerede scenen. Electric Fish endte med at tage publikum med storm! Så selvfølgeligt får de æren af at starte festen endnu engang. Som allerede nævnt er RolleRock en familiefestival, så selvfølgeligt skal der også være noget for de mindste - OG os, som stadig er med på noget gøgl og spas! Dette er lagt i hænderne på ”Det flyvende kuffertcirkus”. I sommeren 1989 pakkede Jørgen og Søren en bil med telt, sovepose, ethjulede cykler og cirkuskufferter og kørte ud i sommerlandet. I løbet af et par uger krydsede de sig ned gennem Jylland og optrådte på gågader om dagen og på campingpladser om aftenen. Da ferien var slut, var Det Flyvende Kuffertcirkus opstået. Nu, mere end 20 år senere er grundpillerne de samme: De blander gadeartistens frække stil og kvikke bemærkning med tilbagelænet nordjysk humor i gulvplan. Også rekvisitterne er de samme: Jonglering og balance i mange afskygninger, ild og en anelse magi er ingredienserne i deres forestilling. Når Det Flyvende kuffertcirkus optræder, er der underholdning for både gamle og unge. Med små variationer over de samme grundelementer spiller de for lige præcis det publikum de står overfor - fra vuggestue til ungdomsklub og til plejehjem rammer de alle, så børn og voksne får en fælles oplevelse. Efter at lattermusklerne med garanti er blevet rørt, træder Electric Fish endnu engang op på scenen, og mon ikke publikum vil være endnu mere klar til at synge og danse til deres fremførelse af de sidste årtiers populærmusik? Det er vi meget overbeviste om! Dernæst er det bandet med det spændende navn ”Targets of the Goose” som helt sikkert vil give den gas. Et band med særdeles lokale rødder, eftersom der er medlemmer fra både Gårde, Tistrup og Varde. Et energifyldt ungdomsband med fælles rødder i Varde Gymnasiums musikliv. Gengangere fra sidste års publikum vil sikkert nikke genkendende til bandet, da hed de dog ”Back to Basic”, hvilket publikum da i den grad kom! Selvom deres optræden til RolleRock sidste år kun var deres anden koncert, så spillede de så meget røven ud af bukserne, så publikum simpelthen ikke ville slippe dem igen. Faktisk så meget, at de til sidst løb tør for numre! (Setlisten er udvidet betragteligt siden… ) RolleRock har i det næste band gjort lidt af et scoop, nemlig ved at kunne præsentere Volf Band. Måske mere kendt som Volf Duo, men her i udvidet besætning. Hvis ”Back to Basic” sidste år spillede røven ud af bukserne, ja så vil Volf Band med den garvede Henrik Volf i front HELT sikkert gøre det samme! Vi vil gerne se den eller dem, som kan tøjle Hr. Volf på en scene! Volf Band er ikke længere bare et band. Men en institution i dansk underholdning. Med 90 % overskud – 10 % selvironi – og 100 % gang i den, og ikke mindst et nationalt gennembrud, flyver Volf Band stærkere og højere end nogensinde. Listen er lang, men værd at nævne er, at de i 2006 indtog 3. pladsen i TV2 programmet ”Scenen er din” ud af 2000 deltagere, og Henrik Volf har her i den forgangne vinter også deltaget i programmet ”Voice” på samme tv-station. Hitlister, radio og førnævnte tv-optræden har gennem længere tid optaget bandet, men det fører egentligt til det væsentlige, nemlig der hvor Volf Band er allerbedst, LIVE ON STAGE! ”Let there be rock” Efter festfyrværkeriet af gode hits som Volf Band helt sikkert vil efterlade publikum med, så vil endnu et band med lokale rødder tage over. Her drejer det sig om ”Join the Dresscode”. Join the Dresscode er en blanding af den moderne popscenes seneste hits, samt datidens ørehængere. Bandets besætning består af 2 pædagoger, 1 elektriker, 1 håndværker samt en kontormedarbejder. De har hver især deres forskellige relationer til musikken, hvilket har skabt mange gode ideer og inputs til deres repertoire liste. Selvom bandet ikke havde spillet sammen mere end et halvt år, præsterede de dog sidste år med deres gode kammeratskab og rytmiske sammenspil at skabe et fedt sceneshow, som fik publikummet op fra bænkene til Open Air. Bandets bassist Fillip Søndergaard Nielsen kommer fra Lindbjerg og trommeslageren Kevin Christensen er født og opvokset i Ølgod. De glæder sig begge til at spille i deres lokalområde. Uanfægtet at dagens program så rigeligt giver mulighed for at danse, så skal bandet som lukker og slukker nok sørge for at de sidste energidepoter bliver HELT tømt! Æren for dette tilfalder nemlig ”Den Røde Baron”. Vi stiftede for første gang bekendtskab med bandet sidste år, og HVILKET bekendtskab! Den Røde Baron er i sin standard besætning 5 rock´n-roll-musikkere og en talentfuld sangerinde, men særligt til RolleRock sidste år havde bandet medtaget 3 blæsere, som fyldte måde scenen og lyd-universet til fulde. Da dette års publikum selvfølgeligt ikke skal gå glip af denne sublime oplevelse, så har de 5 baroner og den enlige baronesse lovet, at de nok skal medbringe de samme 3 blæsere igen. Kan kun sige én ting, GLÆD JER!! Den Røde Baron er det levende bevis på, at 3 dur akkorder, kombineret med masser af energi, glæde, og troværdighed sammenkoges til ægte Rock N’ Roll. En hyldest til fortiden, og til dengang musik blev spillet med sjæl. Og netop ”hyldest” er et vigtigt beskrivende ord omkring Den Røde Baron!!! Kopi af fortidens slagere, er ikke helt tilfældet i Den Røde Baron. Rafle-bægeret rystes, til det både lyder og syner af bandets helt egen unikke fremtræden. Repertoiret er 100 % gammeldags Rock N’ Roll! Numrene fortolkes primært fra midt 50′erne, til de sene 70′ere. Men også blues fra de tidlige 30′ere, og nyere rock numre fra 80′erne, er og finde på repertoiret. Fortolkninger af The Rolling Stones, Robert Johnson, Elvis Presley, Tina Turner, Janis Joplin, The Beatles, vil med sikkerhed være at finde på listen. Den Røde Baron satte i december 2005 deres fødder for første gang på officielle scener. Og siden har fødderne danset på mange forskellige. Alt fra små støvede værtshuse, firma julefrokoster, private arrangementer, og lokale amatør festivaler, til endnu større arrangementer. Den Røde Baron gæstede bl.a. Vejen Anlægskoncert i 2007, 08, 09, 10, 11, samt Open Air Varde i 2008, 09. Den Røde Baron er ikke bare et bandet, som spilles i baggrunden! Den Røde Baron er en fest! En kompromisløs udladning af medrivende højt humør, fælles sang, fadøl, luft guitar, og ja, selv en dans med bandets medlemmer er ikke udelukket!!! Er du stadig tvivler? Så kom og oplev Den Røde Baron fra første nedtælling, og vær med til at skyde festen i gang…. Med dette års brag af et program, så kan der ikke være nogen tvivl om at festen nok skal blive slået i gang fra første akkord, og så ellers fortsætte så længe der er bare den mindste energi tilbage i publikum. Og publikum kan roligt slå sig løs til musikken og tage sig en tår over tørsten, for deres sikkerhed er der også taget hånd om. Noget henholdsvis de dygtige samaritter fra Dansk Røde Kors og de professionelle vagter fra KS Vagt vil sørge for. Som noget nyt i år vil også Natteravnene i deres kendte gule jakker være til stede på festpladsen. Et samarbejde som arrangørgruppen af flere årsager ser meget frem til. Som nævnt flere gange er én af målsætningerne for RolleRock, at det skal være familievenligt. Så ved Natteravnenes tilstedeværelse, så vil den yngre del af publikum her kunne stifte bekendtskab med de dejlige og helt og aldeles frivillige borgere, som gerne vil være med til at gøre en indsats for, at det skal være trygt for andre forældre at sende deres unge mennesker i byen. Arrangørgruppen bag RolleRock giver Natteravnene deres største respekt! Hvis du da ikke allerede har købt billet, så kan den i forsalg købes følgende steder: Super Brugsen, Ølgod, TRIM Tistrup, eller på www.rollerock.dk Ydermere vi det være muligt at købe billetter ved indgangen. ”RolleRock, STÆRKT vanedannende!!” ”Kom alle frisk af huse, og lad festen bruse!”
Andre nyheder i kategorien Underholdning & Kultur
| 18/05/2013 | MASSER AF FOTOS: Fantastisk Tulibierfest |
| 17/05/2013 | Sus i maven |
| 15/05/2013 | Jels Vikingespil |
| 15/05/2013 | Ballet i Møgeltønder 13. juni |
| 15/05/2013 | FOTOs: Skulpturer for millioner fylder Ølgods torve og gader |
• Tilbage til avisens forside



7




Kommentarer