Den nye indehaver, Lis Vad, i Spar butikken i Lunde.

25/01/2012     butikker     Af Vesterhavsposten

Ejerskifte hos Spar butikken i Lunde

Pr. 1. januar blev den ca. 110-årige gamle købmandsforretning i Lunde købt af Lis og Hans Kristian Vad
Lis Vad, den nye indehaver, er den daglige leder af butikken, der har til leje i ”Liv i Lundes” bygninger.
Den mangeårige købmand Henning Nielsen er dog deltidsansat indtil 1. maj.
Lis Vad er udlært i Ølgod og har tidligere været ansat hos Bundgård Textil i Nr. Nebel og hos Textilhuset i Outrup. De seneste 15 år har hun været ansat i Spar Lunde, som for to år siden flyttede fra placeringen ved Stationen og til de nuværende lokaler. Der er tre voksne og tre unge ansat i Spar Lunde.
-Henning Nielsen og jeg havde i nogen tid talt om, at jeg kunne overtage forretningen, og senere kom ”Liv i Lunde” og spurgte om det samme, og så slog jeg til. Vi har tidligere haft landbrug, men nu er arbejder min mand som anlægsstruktør, og jeg har stadig lyst til at være købmand.
Der er heldigvis en stor opbakning blandt lokalbefolkningen, ligesom vi får ros for vores udbringning af varer til Lunde, Kvong, skoler, børnehaver, efterskoler m.v.
Med både tips, lotto, apotekerudsalg og modtagelse og udlevering af postpakker og breve supplerer det vort store vareudbud med bl.a. bake-off og ostedisk med udskæring af oste.
Vi har mange tilbud, som forhåbentlig vil betyde en større omsætning fremover.
Derfor er vi nu i gang en omrokering i butikken og en mindre udvidelse ved lageret for at sikre en bedre varemodtagelse.
Rokeringen medfører, at vi får nye diske og bl. a. en ny frugt- og grønt afdeling.
Allerede den 1. februar skal rokeringen være klar, idet vi den 2. 3. og 4. februar har overtagelsestilbud og markerer overtagelsen ved en reception den 3. Februar, slutter Lis Vad.
-kc