16/05/2012     Børn | Events | Forlystelser | Historie | Turisme | Udflugtsmål | Unge     Af Susanne Vinther Olesen

Åbent hus og fiskekonkurrence i Hjemsted Oldtidspark

Søndag d. 20. maj skyder Hjemsted Oldtidspark sommersæsonen i gang med masser af aktiviteter og åbent hus med gratis entré for alle.
Rundvisninger, dyrepasserrunde, aktiviteter og værksteder for børn, bueskydning, brødbagning og snitteværksted. Der er masser af historisk sjov for hele familien og aktiviteter nok til en hel dag. Vores nye krambod i parken åbner denne dag med spændende oldtidsvarer og ægte jernalderhandel for de garvede. Gæssene har netop fået to nye gæslinger, fårene har fået lam og parken har fået to nye søde kaninunger. Det er naturligvis altid muligt at tage madpakken med og spise i jernalderlandsbyens store grønne område ligesom man kan grille ved et af vores bålsteder. Vi har oplevelser for hele familien – og vi glæder os til at se Jer til åbent hus eller en af de andre dejlige dage i maj.

Stor fiskekonkurrence
Den 17. maj har vi igen i år en fiskekonkurrence i oldtidsparkens søer. Medbring selv dit fiskegrej.

Vi mødes på grusvejen parallelt med kildetoften kl. 8.00. Kl. 11.00 måler vi fiskene op og kårer de tre bedste fiskere med præmier.