Vestbanetoget forlænges til Esbjerg fra 1. juli. (Arkivfoto)
23/05/2012
Busser | Skole | Tog | Trafik | Uddannelse | Unge
Af Karina Øhlenschlæger
Togbus indsættes på rute 40
På skoledage kommer der fremover til at køre en togbus om morgenen på den nuværende rute 40.
Når rute 40 (Blåvand-Oksbøl-Esbjerg) lukker, erstattes ruten primært med vestbanetoget, der forlænges til Esbjerg fra 1. juli.
Fra Blåvand til Oksbøl, hvor Vestbanen ikke kører, kommer der en ny bus med nummer 140, mens resten af ruten altså er tog. Der har været kritik af, at skoleeleverne med den nye køreplan ikke kan nå at møde til tiden på uddannelsesstederne i Spangsbjerg.
Det har Sydtrafik taget konsekvensen af, og i skoleugerne indsættes nu en morgenbus, der kan få de unge frem til tiden.
Således vil der hver morgen klokken 7.10 køre en ny togbus fra Oksbøl til Billum Station og videre direkte til Spangsbjerg. Bussen er kun for passagerer med periodekort og Hypercard, for den har ingen billetmaskine.
Den kører kun denne ene tur og kun på skoledage. Når de unge skal hjem igen, må de tage Vestbanens tog fra Esbjerg. Toget er den eneste forbindelse fra Esbjerg til Oksbøl.
Find de nye køreplaner på Sydtrafiks hjemmeside under nye køreplaner.
Fakta
Togbussens køreplan fra 6. august 2012 til 28. juni 2013:
Afgang Oksbøl station 7:10
Afgang Billum station 7:15
Ankomst Spangsbjerg 7:42