25/06/2012     Events | Koncerter     Af Ella Warming

SE DE MANGE FOTOS: Open Air i Toftlund blev en succes

På trods af, at vejrprofeterne havde lovet dårligt vejr, strømmede folk til den første store Open Air koncert

Paraplyer, regntøj og støvler, jo - folk var klædt på til regnvejr i lørdags, da Toftlund for første gang nogensinde holdt en Open Air koncert på et halvt døgn. Det var beboerne på Jyllandsgade i Toftlund, der havde arrangeret koncerten, men der var ikke noget dilettantisk over afviklingen, for alt klappede bare med billetbestilling og afvikling af arrangementet.
Ved middagstid, da festpladsen blev åbnet, stod regnen ned i stænger, men ved ettiden trængte solen sig på, og det blev rigtigt festivalvejr med sol og lidt blæst. Først hen på aftenen kom der igen lidt regn, men arrangørerne var tilfredse. "Succesen er hjemme", udtalte Hans Meyer, da folk stod i kø for at komme ind. Der var solgt ca. 450 billetter i forsalg, og man håbede på 1000 gæster, men det antal var endnu ikke nået ved aftenstid.