Det Gamle Rådhus i Ribe har fået en ny hjemmeside, som fortæller om stedets muligheder. Arkivfoto

Kultur
05/12/2011

af Helle Møller Larsen

Ansigtsløftning til Det Gamle Rådhus­­

Ny hjemmeside fortæller om rådhusets mange muligheder

RIBE - Det Gamle Rådhus i Ribe er kommet i nye klæder. Men dog kun på Internettet, hvor en ny hjemmeside fortæller om stedets muligheder.
Hjemmesiden www.detgamleraadhusiribe.dk har fået en ansigtsløftning, så den fremstår mere moderne og tidssvarende, ligesom mere indhold om husets historie og muligheder også har fundet vej til siden.

 – Besøgende på hjemmesiden søger efter mange forskellige ting. Nogle er interesseret i at vide mere om Rådhuset, åbningstider og hvad huset indeholder. Derudover så er huset jo stadig meget populært hos giftelystne par, som søger et stemningsfuldt sted at blive viet, siger Konny Regel, som er ansvarlig for Det Gamle Rådhus.

 Informationerne om huset findes på engelsk, tysk, fransk og italiensk.

 - Hjemmesiden er et supplement til de sider, som turisterne allerede nu kan finde på nettet. Vi kan se, at vi har mange forskellige nationaliteter, som besøger siden, siger Konny Regel.

 Den nye hjemmeside markeres med en konkurrence med blandt andet bøger som Ribe by historie som præmie. Konkurrencen løber indtil den 8. december. Mere information fås på hjemmesiden.
• Tilbage til avisens forside