Det tyske grænseopsyn

RIBE - Især de ripensere, der havde venner og slægtninge i Sønderjylland, var stærkt optaget af, hvad der skete syd for grænsen efter 1864. Snart kom de også selv til at til at opleve de tyske myndigheders tilstedeværelse. Ved grænsen mødte dem grænsevagterne, grænsepælene og skiltene med den tyske ørn.

Under Første Verdenskrig skærpede tyskerne yderligere opsynet og kontrollen. Der blev f.eks. lagt pigtrådsspærringer i alle grøfter, der førte til grænsen.  Derved ville man forhin-dre især sønderjyder i tysk militærtjeneste og krigsfanger i at snige sig over til Danmark.
Ordnung muss sein

I årene 1897-1901 var Ernst Matthias von Köller overpræsident, dvs. leder af provinsen Slesvig-Holsten. Ved sin tiltrædelse proklamerede han: »Jeg vil ro i landet, og jeg vil tilvejebringe den!«

Også indbyggerne i Ribe kom til at lære de tyske myndigheders administrationsprincipper at kende. Von Köller udstedte f.eks. en ny og strammere lov om cykelkørsel for hele rege-ringsdistriktet, som blev optrykt i Ribe Turistforenings lille bog om Ribe, 1901. Her får man et godt indblik i det tyske systems nidkærhed og brug af regler helt ned i de mindste detaljer.

I bogen advarer Turistforeningen cykelrytterne om, at de inden en cykeltur i Sønderjylland må sætte sig grundigt ind i de nye bestemmelser, hvis de ville undgå ubehageligheder.

Et eksempel fra lovteksten:» (…) ved Ridning ned ad Bakke er det forbudt samtidig at tage begge Hænder fra Styret eller Fødderne fra Pedalerne. Dernæst bestemmes, at Cyklisten ved Ringning i Tide skal gøre dem, han møder, dem, han indhenter, og de i Køreretningen staaende eller krydsende Mennesker, i særdeleshed ogsaa Køretøjskuske, Ryttere og Kvægdrivere, opmærksomme på Cyklens Nærmelse. Unødvendig og besværende Ring-ning maa dog udelades osv.«

Et land uden navn

Som et af mange led i fortyskningen og undertrykkelsen af de danske sønderjyders identi-tet forbød de tyske myndigheder i 1895 brugen af navnet »Sønderjylland« og betragtede anvendelsen af det som grov uorden.
Nu hed det »Nordslesvig«.

Dette forbud ophævede Overlandsretten i Kiel dog i året 1900.

Paskontrol

I sine dagbogsnotater noterer redaktør Willemoës, Ribe, flittigt om de besværligheder, de prøjsiske myndigheder beredte de danske borgere, når de skulle passere grænsen.
12/6 1916: »Passagen over Grænsen bliver stedse vanskeligere. Man har set, at Grænseopsynet har taget Pas fra Folk og nægtet dem at komme over, fordi de efter Grænseopsynets Mening ikke havde tilstrækkelig fyldestgørende Grunde til at gaa over. Og hvor de paagældende fremhævede, at det var Pas fra Landraaden, svaredes der: »Det bryder vi os ikke om, her raader vi!«

Også postcensur

19/6 1916 skriver Willmoës videre: »Alle Breve i Grænsedistriktet mellem Thinglev og Grænsen bliver nu censurerede i Tønder og forsinkes derved i 2-3 Dage.«

De breve, der blev sendt fra Sønderjylland, var vedlagt en seddel med ordlyden: »Nur kurz gefasste, deutlich geschriebene Briefe haben Anspruch auf sofortige Beförderung. Milit. Postüberwachungsstelle, Flensburg. ( Kun kortfattede, tydeligt skrevne breve har krav på øjeblikkelig behandling. Underskrevet det militære postovervågningssted, Flensborg).

Også omdeling af danske aviser kunne blive berørt. Redaktør Willemoës følte sig dybt krænket, da »Postüberwachung« i Flensborg i en periode hindrede Ribe Stifts-Tidende i at udkomme i det sønderjyske.