Videoklip

Se alle

Kvickly i Ribe.

Mad | Penge | Virksomheder
13/04/2012

Af Bo Maimburg

Et stærkt resultat­­­­­ hos Kvickly i Ribe

Kvicklys omsætning steg sidste år med godt 13 procent

RIBE -  Kvickly i Ribe har haft et travlt år præget af omstillinger og en række nye initiativer. Omsætningen er steget med godt 13 %, hvoraf den største del udgøres af benzin og diesel. Der har også været fremgang på madvarer, hvorimod elektronik har givet en mindre tilbagegang.

 - Det er glædeligt, at omsætningen på fødevaresiden er steget, for det er udtryk for, at det er lykkedes at hente en lidt større markedsandel.  Et resultat på godt 1,9 millioner kroner er ikke det bedste i foreningens historie. Men det er rigtig godt set i lyset af, at markedet er presset, siger Kvicklys formand, Søren Tang Sørensen.

 - Kvickly i Ribe er den virksomhed i området med den største egenkapital, og det overrasker mig ikke. Det er jo en kendsgerning, at når en virksomhed drives fornuftigt og lønsomt år efter år og altid tilpasser investeringerne til det, der er plads til, så vil egenkapitalen vokse, siger formanden.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside