Videoklip

Se alle

Student | Uddannelse | Unge | Esbjerg
25/06/2012

Af Bo Maimburg

Handelsskolen er Danmarks bedste

En Benchmarks analyse sætter hvert år Ribe Handelsskole i den danske elite

UDDANNELSE – Igennem de sidste mange år har Ribe Handelsskole deltaget i en tilfredshedsundersøgelse hos både elever og medarbejdere. Og resultatet af denne analyse har igennem alle årene vist, at Ribe Handelsskole er en af Danmarks allerbedste målt på både elever og lærernes tilfredshed.

- Det er egentlig ikke noget, som vi praler af, men der er slet ingen tvivl om resultatet. Målt som Handelsgymnasium er vi klatr den bedste skole, mens vi på erhvervsskole siden er nummer tre. Og lægger man tallene sammen, er vi klart Danmarks bedste handelsskole, siger en stolt handelsskoleforstander, Sune Ahrenkiel, der igennem flere år har ligget inde med den viden uden at ville bruge det.

Vil være endnu bedre
- Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan blive endnu bedre. Vi har lavet nogle nye teams på skolen, og vi vil forsøge at styrke os på mange fronter. Vi vil gerne forsøge at styrke os indenfor hovedområderne IT-Web, Cooperativ learning og innovativ pædagogik.

Kvalitet og nærvær
- Vi ved, at det bliver sværere og sværere at få elever til skolen, for vi er på vej mod små årgange. Og samtidig mærker vi også, at kommunerne forsøger at holde eleverne hjemme i egen kommune. Derfor vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan, for at skabe en god skole. Og med overskriften »Kvalitet og nærvær« kan vi vise, at vi kan noget, de andre ikke kan, siger forstanderen.
Fakta
Efter sommeren starter nye elever op på skolen. Der er som sidste år 5 HHX klasser og to EUD klasser. Der er lidt færre elever, men skolen vil gerne lave god undervisning og vil ikke skære ned på antallet af klasser.

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside