Videoklip

Se alle

Den offentlige sektor | Esbjerg
22/06/2012

Af Bo Maimburg

Hullet ved Skibbroen kan ikke lukkes nu

Reparationsarbejde er grunden til, at det »uklædelige hul« ved Skibbroen må stå åbent et stykke tid endnu

KOMMUNEN – Da man skulle føre et overløbsrør fra domkirkepladsen og ud i Skibbroen, måtte entreprenørerne grave ned ved kajkanten for at finde ud af, hvad der befandt sig nede i jorden. Og dette hul kan man desværre ikke lukke de første uger.

- Det hul, vi har stående ved Skibbroen, kommer til at henstå til midten af august måned. Da vi gravede, kunne vi se, at der var noget, der skulle repareres, ligesom der skulle skæres igennem nogle pæle og laves nogle udvekslinger. Der skal derfor laves nogle nye konstruktioner nede i hullet, men det vil desværre trække lidt ud, så hullet må stå åbent og se uberørt ud i nogle uger, siger projektchef Torben Hartung fra Esbjerg Kommune.

- I tilfælde af ekstremt meget nedbør har vi med overløbsrøret sikret, at domkirken ikke kommer til skade. Så man behøver ikke at frygte, at domkirken fyldes med vand, når det regner.

Er en smule bagud
- Arkæologien har brugt lidt ekstra tid på domkirkepladsen, så vi er nok en smule bagud. Men hele norddelen bliver givet fri af arkæologien indenfor kort tid, så vi forventer, at vi der vil kunne give et ordentlig ryk. Vi overvejer at ændre omkørslen, så vi kan komme i gang flere steder og forsøge at indhente det, vi er bagud, siger projektlederen.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside