Videoklip

Se alle

Chaufførkorpset er klar til at starte Dansk Røde Kors nye bil med lokale sponsorer i den gode sags tjeneste.

Navne | Penge | Velgørenhed | Virksomheder
10/05/2012

Af

Lokale firmaer støtter Dansk Røde Kors

Otte virksomheder fra Ribe har valgt at være sponsorer på lokalafdelingens nye bil

RIBE - - Otte lokale firmaer fra Ribe værdsætter i en sådan grad det arbejde, som den lokale Dansk Røde Kors afdeling udfører, at de nu er sponsorer på den bil, som tilhører hjælpeorganisationen, og som bringer varer til og fra butikken på Industrivej.

 Den kører rundt over hele landet i den gode sags tjeneste.

 – Før leasede vi biler, men nu har vi købt en gammel postbil, som tidligere har kørt rundt på Sjælland, siger Bent Illum, formand for Dansk Røde Kors’ lokalafdeling i Ribe, ved en lille sammenkomst udenfor butikken.

 Her kunne han også fortælle, at butikken har øget omsætningen med 30 procent i årets første kvartal sammenlignet med sidste år.

 – Jeg tror, at det er oppe i tiden at købe genbrug. Og det kommer jo de syge og svage, som har brug for hjælp, til gode, siger Bent Illum og tilføjer, at i 2011 omsatte butikken for 420.000 kroner.

Mere synlig

 Foruden reklame for de otte sponsorer står der Dansk Røde Kors påtrykt på bilen.

 – Vi er meget mere synlige nu, når vi kører rundt og samler ind. Vi har før været udsat for, at folk troede, at vi var i gang med at stjæle fra containere, siger Ove Christensen, der er en af bilens fem chauffører.

 Foruden ham er også Thomas Pedersen, Jens Christian Pedersen, Martin Lassen og Viggo Nissen tilknyttet chaufførkorpset.
Fakta
Home, Café Rüpen, Garant Tæpper, Jørn Schmidt Revision og Leif Jørgensen Auto er blandt sponsorerne på Dansk Røde Kors nye bil.
Det Mr og Fröken, som har samme ejer, også. Til de øvrige sponsorer hører Quedens og Brorsonsminde med samme ejer og Kolvig og Kammerslusen, ligeledes med samme ejer.


Kommentarer
• Tilbage til avisens forside