Videoklip

Se alle

Byfest | Events | Festival | Koncerter | Kultur | Musik
06/08/2012

Af Bibi Kjær

Ribe Rockkor åbner festugen

Ribe Rockkor har fået den store ære at spille til åbningen af Esbjerg Festuge

SUCCES – Ribe Rockkor er kommet i selskab med ingen ringere end På Slaget 12 og Lis Sørensen, når de skal spille til åbningen af Esbjerg Festuge.

- Vi vil som altid gerne skyde Festugen i gang på en ordentlig måde. Vi har derfor allieret os med borgmester Johnny Søtrup, som åbner Festugen. Derefter vil der være musik af Lis Sørensen, På slaget 12, Ribe Rockkor og Four Snacks. Det bliver et brag af en åbning, og vi håber, at dette års program vil lokke mange folk ned på torvet for at deltage i festlighederne, siger Bjarne Simonsen fra Esbjerg Festuge.

En fantastisk sæson

Ribe Rockkor glæder sig rigtig meget til at stå på den store scene til åbningen af Esbjerg Festuge.

- Vi har haft en fantastisk god sæson med mange rigtig gode koncerter, men det er klart, at dette bliver noget ganske særligt. At skulle overtage scenen efter Lis Sørensen bliver fantastisk, siger Poul Kristensen, der leder Ribe Rockkor i tæt samarbejde med Bo Maimburg.

- Stemningen i koret har i år været noget ganske særligt. Alle medlemmer har haft en vilje og en gejst til at yde noget stort, hver gang vi er på scenen, og det har været rart. Samtidig har vi i år udgivet en cd i forbindelse med vores 25-års jubilæum, så det har været et begivenhedsrigt år. Og så kan vi vel ikke sætte et bedre punktum for sæsonen end at spille til åbningen af festugen, siger han.
Ribe Rockkor er dog ikke ubekendt med at stå på store scener, idet de tidligere har spillet på scenen i Tivoli i København og ved flere festivaler.
Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside